Danske Rederier: EU-regulering skal være ægte grøn

Danske Rederier: EU-regulering skal være ægte grøn

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Disse fiskefrikadeller fra Løgismose, der blev produceret hos Jeka Fish AS, er blandt de tilbagekaldte, der blev tilbagekaldt
Farlige fiskefrikadeller - Vestjysk fiskefabrik får bøde på 60.000 kroner
Sjusk i Miljøstyrelsen får ikke minister til at rykke
Bjærgningsarbejde er afsluttet efter påsejling af opdrætsanlæg
HG333 Isafold
Så er den her - HG 333 Isafold er ankommet til Hirtshals
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Foto DTU Aqua
Kystbeskyttelse med kunstige rev skal testes på Samsø

Danske Rederier: EU-regulering skal være ægte grøn

Man bør se på det samlede klimaaftryk helt fra produktion til forbrænding, når reguleringen af nye grønne brændstoffer til skibe skal på plads. Det mener Danske Rederier, som sammen med en række organisationer har skrevet et åbent brev.

De sidste og afgørende detaljer i inkluderingen af skibsfart i EU’s kvotehandelssystem (ETS) skal træffes inden længe. Derfor forsøger Danske Rederier og en række andre organisationer nu igen at skubbe reguleringen i den grønnest mulige retning.

I et åbent brev, der på Danske Rederiers initiativ er sendt til medlemmer af Europa-Parlamentet og forhandlere fra de enkelte lande understreger underskriverne, hvor vigtigt det er at se på de nye grønne brændstoffers klimabelastningen helt fra kilde til forbrænding.

Medunderskriverne af Danske Rederiers brev er Methanol Institute, World Shipping Council, Swedish Shipowners’ Association, Royal Association of Netherlands Shipowners, og the Renewable Hydrogen Coalition.

”For os er det vigtigt, at den regulering, der gennemføres, bliver ægte grøn. Det kan den kun blive, hvis man vurderer brændstoffer ud fra deres klimabelastning i hele deres livscyklus. Altså helt fra udvinding til raffinering og endelig afbrænding i skibsmotoren,” siger direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier, Maria Skipper Schwenn.

Kort fortalt er det nødvendigt, at ETS’en skelner mellem fossile og grønne brændstoffer ved at belønne de brændstoffer med det laveste klimaaftryk i produktionsfasen og ikke kun under forbrænding for at fremme grønne brændstoffer.

Problemet bliver meget tydeligt, når man ser på fremtidens brændstoffer som methanol og ammoniak. Medmindre LCA (livscyklus) er inkluderet, vil ETS’en ikke skelne mellem, om methanol er produceret som et rent e-fuel (e-methanol) eller på fossil basis, dvs. grøn vs. sort methanol. De udleder begge CO2-udledning ved forbrænding, men e-methanol genbruger CO2 i produktionen af ​​ny e-methanol. Derfor har e-methanol ikke noget klimaaftryk i en livscyklustilgang. Derudover er grønne brændstoffer væsentligt dyrere, og uden LCA ville ETS fraråde investeringer i grønne brændstoffer.

”Vi snyder først og fremmest klimaet, hvis vi belønner noget, som reelt ikke er grønt. Det har ingen interesse i. Vi er i gang med en enorm omstilling indenfor skibsfarten, hvor man skal sejle på nye brændstoffer, som fx metanol: Men der er en verden til forskel om det er produceret grønt eller sort – både klima og prismæssigt. Derfor prøver vi endnu engang at gøre de relevante beslutningstagere opmærksomme på, at det er den rigtige tilgang at se på hele livscyklus for et brændstof,” siger Maria Skipper Schwenn.

Brevet, som er sendt til repræsentanter fra Europa-Parlamentet, Europarådet og EU-Kommissionen frem mod trilogforhandlingerne på Danske Rederiers initiativ, kan læses her.

The post Danske Rederier: EU-regulering skal være ægte grøn first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

Sjusk i Miljøstyrelsen får ikke minister til at rykke
Bjærgningsarbejde er afsluttet efter påsejling af opdrætsanlæg
HG333 Isafold
Så er den her - HG 333 Isafold er ankommet til Hirtshals
Henning Kjeldsen
Henning Kjeldsen frifundet i sag om snyd med fiskekvoter
Screendump af 50-metermodellen
Geodatastyrelsen frigiver ny model - Gå på opdagelse i dybet
Screenshot_2021-05-30 Ny kvoterådgivning for Østersøen er skidt nyt for fiskeriet - dfpo
Trods sanktioner - Norge og Rusland er enige om ny fiskeriaftale

Relaterede artikler