Kokain vælter gennem belgisk storhavn – Kan ikke nå at destruere det

Kokain vælter gennem belgisk storhavn – Kan ikke nå at destruere det

Toldmyndighederne på havnen i Antwerpen konfiskerer så store mængder kokain, at de ikke kan nå at destruere alle de euforiserende stoffer.

Publisert Sist oppdatert
Kokain vælter gennem belgisk storhavn – Kan ikke nå at destruere det

Havnen i Antwerpen er tilsyneladende blevet kokainsmuglernes foretrukne vej til det europæiske marked. Alene i år er toldmyndighederne således godt på vej til at nå mere end 100 ton konfiskeret kokain, hvilket er en del mere end sidste års rekord på 89,5 ton.

Men selvom det egentligt er positivt, at myndighederne er blevet særdeles effektive i jagten på de eurofiserende stoffer, så har det kastet en overraskende udfordring med sig. De kan nemlig ikke nå at destruere de store mængder beslaglagte kokain. Det oplyser talsmanden for de belgiske toldmyndighederne ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

For selvom de forsøger at destruere stofferne så hurtigt som muligt, så sætter hensynet til miljøet nemlig nogle begrænsninger, ligesom der er et problem med forbrændingskapaciteten.

Derfor er de belgiske myndigheder desuden bekymret for, at bander vil forsøge at røve de depoter, hvor de forbudte stoffer bliver opbevaret, indtil de bliver brændt.

The post Kokain vælter gennem belgisk storhavn – Kan ikke nå at destruere det first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS