Ørsted støtter naturgenopretning i danske kystzoner og fjorde

Foto: Troels Lange / Ørsted
Foto: Troels Lange / Ørsted

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Klumpfisken på Saltum Strand
Skåret op på Nordsøen - Derfor døde 230 kilo tung klumpfisk
Sjusk i Miljøstyrelsen får ikke minister til at rykke
Danske opdrætsfisk overholder PFAS-grænseværdier
Foto Martec 2
Se billederne: 56 maskinmestre fejret på Martec
René Christensen
Dansk Akvakultur henter DF-politiker som ny direktør
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder

Limfjordsrådet står i spidsen for et stort EU-projekt, hvor kyster, strandenge og lavvandede fjordområder skal gendannes for 100 millioner kroner. Limfjorden, Mariager Fjord og Nærå Strand på Nordfyn danner rammerne for projektet Coastal Life, der skal skabe bedre forhold for naturen og klimaet.

Natur, miljø og klima hænger sammen, og det gør løsninger på biodiversitetskrisen og klimakrisen også.

”Det er nødvendigt at se natur- og miljøudfordringerne i en sammenhæng, hvis vi skal løse de store udfordringer, vi står overfor. Vi har derfor etableret et stort og flot partnerskab, der i de næste seks år skal arbejde for at finde løsninger i den danske kystzone,” siger formanden for Limfjordsrådet, Henrik Dalgård.

Genskabelse af strandeng, ålegræsenge, stenrev, biogene rev, øer og holme er hovedelementerne i projektet, som de mange forskellige partnere går sammen om at udvikle og efterfølgende overvåge og formidle om.

”Projektet giver enestående mulighed for at genetablere en mosaik af vigtige kystnære habitater og dokumentere effekten på både biodiversitet og kulstoftilbageholdelse. Samtidig vil projektet kunne inspirere og bidrage med erfaringer til initiativer i andre kystområder,” lyder det fra professor ved Århus Universitet, Dorte Krause-Jensen.

Også den danske energigigant Ørsted er med i projektet og har blandt andet bidraget med 40 millioner kroner.

”Naturen har en fantastisk evne til at trække CO2 ud af atmosfæren, men der mangler viden om, hvordan vi bedst genopretter naturen, så vi både styrker biodiversiteten og opnår effektiv lagring af CO2. I Coastal Life vil vi sammen med blandt andre landets førende forskere, lokalsamfund og staten udvikle og gennemføre holdbare løsninger, der kan sætte nye standarder for naturgenopretning til gavn for både klimaet og biodiversiteten,” siger bæredygtighedschef i Ørsted, Ida Krabek.

Partnerskabet består af kommunerne Aalborg, Vesthimmerland, Jammerbugt, Thisted, Mariagerfjord og Nordfyn, de fire universiteter Århus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og DTU Aqua samt Kystdirektoratet, Natur- og Miljøstyrelsen, Ørsted, Ornit.dk, Norddanmarks EU-kontor og Limfjordsmuseet.

Projektet er støttet med cirka 60 millioner kroner fra EU, og i alt 40 millioner kroner fra Ørsted, Aage V. Jensen Naturfond, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, DTU Aqua og de involverede kommuner.

Projektet skal løbe i de næste seks år i Limfjorden, i Mariager Fjord og ved Nærå Strand på Fyns nordkyst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Foto Martec 2
Se billederne: 56 maskinmestre fejret på Martec
Fiskeriminister Jacob Jensen V
Opruster - Fiskeriministeren får ny særlig rådgiver
Sjusk i Miljøstyrelsen får ikke minister til at rykke
Danske opdrætsfisk overholder PFAS-grænseværdier
Klumpfisken på Saltum Strand
Skåret op på Nordsøen - Derfor døde 230 kilo tung klumpfisk
Første udskibning af vindmøller til Arcadis Ost 1 er gennemført
Første udskibning af vindmøller til Arcadis Ost 1 er gennemført

Relaterede artikler