Femern A/S forbereder jernbane-udbud til 1,5 milliarder kroner

Femern A/S forbereder jernbane-udbud til 1,5 milliarder kroner

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Fiskeristyrelsen
Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 ulovligt fangede torsk
Blaa-blink_foto-Rigspolitiet-768x512-1
Vestjysk fisker meldt savnet - Redningshold opgiver at finde ham
hanstholmhavn-768x394
Nyt initiativ: Stor erhvervsdag i Thy afholdes i Hanstholm
Color Line-færge sejler ind i molen i Hirtshals – Nu er den sendt på værft
Color Line-færge sejler ind i molen i Hirtshals – Nu er den sendt på værft
Skagen Fiskerestaurant i Aalborg
Lukker og slukker - Kendt fiskerestaurant drejer nøjlen om

Femern A/S forbereder jernbane-udbud til 1,5 milliarder kroner

Femern A/S udbyder til foråret den store opgave med at etablere Femern Bælt-tunnelens spor- og kørestrømsanlæg til de elektriske tog. Kontrakten har en værdi på omkring 1,5 milliarder kroner.

Verdens længste sænketunnel, den kommende Femern Bælt-tunnel mellem Danmark og Tyskland, skal udstyres med den bedst mulige jernbane og en energieffektiv løsning til kørestrøm.

Denne centrale opgave bliver udbudt til foråret med en forventet økonomisk ramme på omkring 1,5 milliarder kroner.

Det kommende udbud – kaldet TTC-kontrakten (Tunnel Track and Catenary) – omfatter i alt 25 kilometer to-sporet jernbane bygget til 200 km/t samt køreledning, hvoraf 18 kilometer ligger i selve tunnelen og samlet set 7 kilometer ligger uden for tunnelen på dansk og tysk side.

For at tilgodese virksomhedernes muligheder for at danne relevante konsortier og deltage i udbuddet, udsender Femern A/S nu yderligere information om udbuddet til markedet.

“Vi har oplevet stor interesse fra potentielle bydere for yderligere detaljer forud for forårets udbud. Vi vil naturligvis gerne bidrage til, at virksomhederne kan finde sammen i konsortier og byde på opgaven. Alt med ønsket om, at vi får stor og velkvalificeret konkurrence i udbudsfasen,” siger kontraktdirektør i Femern A/S med ansvar for jernbaneinstallationerne, Kirsten Christensen.

Femern A/S har offentliggjort de nye oplysninger til markedet om udbuddet på EU’s udbudsdatabase, og selve udbuddet ventes at blive offentliggjort senest i foråret 2023 med en endelig vinder af TTC-kontrakten i foråret 2025.

For at sikre det bedst mulige udbud gennemførte Femern A/S desuden tidligere i år en grundig markedsundersøgelse i 2022, hvor man blandt andet konsulterede branchen for at få det nyeste input inden for klimavenlige og energieffektive løsninger.

“Vi har givet potentielle bydere på opgaven mulighed for at komme på banen med deres knowhow, hvilket en række store spillere i markedet tog godt imod. Det har givet os værdifuld viden, som vi aktivt arbejder med, så udbuddet bliver så stærkt som muligt, og så vi står med en klimavenlig og energieffektiv jernbane, når vi åbner,” siger Kirsten Christensen.

Når tunnelen med elektrificeret jernbane står færdig i 2029, vil den være en grøn genvej for transporten af gods og passagerer i tog til Europa med en rejsetid på syv minutter og en sparet omvej på 160 kilometer i forhold til i dag.

The post Femern A/S forbereder jernbane-udbud til 1,5 milliarder kroner first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

Foto Fiskeristyrelsen
Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 ulovligt fangede torsk
Blaa-blink_foto-Rigspolitiet-768x512-1
Vestjysk fisker meldt savnet - Redningshold opgiver at finde ham
default
Trods stor håndtering af fisk - Millionunderskud på Hanstholm Havn
Skagen Fiskerestaurant i Aalborg
Lukker og slukker - Kendt fiskerestaurant drejer nøjlen om
Billede 1-4
Oliefilter er et grønt skridt på vejen

Relaterede artikler