Ål. Foto: Danmarks Fiskeriforening
Ål. Foto: Danmarks Fiskeriforening

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Screenshot 2023-05-31 at 19.06
FiskerBladet - Nyt magasin er på gaden
Fiskekasser på Thyborøn Fiskeauktion
Bekræftet: Fiskekasserne står, hvor de plejer
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Det nye ukrainske frimærke
Ukraine lancerer frimærke med fuckfinger til russisk krigsskib

EU’s fiskeriministre har på ministerrådsmøde i Bruxelles i sidste uge besluttet at forbyde alt fiskeri efter ål i en periode på seks sammenhængende måneder.

Beslutningen kommer til at gøre en ende på det meste af bundgarnsfiskeriet i Danmark, og dermed forsvinder et stykke Danmarks historie, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening.

“Når man forbyder fiskeriet efter ål i et halvt år, så bliver det umuligt at få enderne til at nå sammen. Derfor er åleforbuddet dødsstødet til dansk bundgarnsfiskeri efter ål i Danmark. Det er en uforståelig beslutning. Det er unødvendigt at gå så drastisk til værk,” siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

I Danmarks Fiskeriforening peger man på, at erhvervsfiskeriet efter ål ifølge DTU Aqua kun tegner sig for omkring 3 procent af åledødeligheden. Derfor kommer det ikke til at påvirke ålebestanden, at man reelt lukker et af de mest miljøvenlige fiskerier overhovedet. Samtidig har ålebestanden været stabil de seneste år. Derfor er der ikke biologiske argumenter for at stramme reguleringen yderligere.

Endelig har der igennem flere år været lukkeperioder i ålefiskeriet, uden at det er dokumenteret, at lukkeperioderne har nogen effekt på ålebetstanden.

“Det er helt ude af proportioner, at man udvider lukkeperioden for erhvervsfiskeriet efter ål, når udviklingen ikke er blevet forværret. Tværtimod ser fiskerne i dag rigtig mange ål derude. Og der er ingen, der aner om lukkeperioderne virker. Man trækker tæppet væk under et af de mest miljøvenlige fiskerier i Danmark. Den type fiskerier alle gerne vil have. Det er et stykke dansk kulturhistorie, vi smider væk uden nogen saglig begrundelse,” siger formand for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch.

I Danmarks Fiskeriforening opfordrer man de danske politikere til at tage kampen for ålefiskeriet.

Politikerne skal lægge pres på for at få en revision af EU’s åleforordning, der kan sikre, at bundgarnsfiskeriet i Danmark kan fortsætte. Derudover bør der afsættes midler til at hjælpe dem, som vil ud af erhvervet og en oplægningsordning, der giver fiskerne mulighed for at indstille fiskeriet i en periode mod betaling, da det vil kunne holde liv i bundgarnsfiskeriet i 2023.

“Det er vigtigt, at vi vender hver en sten for at se, om der kan være en vej frem for ålefiskeriet. Og så må vi tage kampen i EU, og se om ikke vi kan få en samlet revision af åleforordningen. I erhvervet vil vi gøre, hvad vi kan for at sikre et bæredygtig fiskeri efter ål, og hvis vi kan finde en model, som kan stille EU-Kommissionen tilfreds, skal det simpelthen afsøges. Derudover opfordrer vi til, at der afsættes penge til både at hjælpe nogen ud af erhvervet og en oplægningsordning sådan, at bundgarnsfiskerne kan komme igennem 2023, og så må vi håbe, man når frem til en bedre forvaltning af ålefiskeriet næste år,” lyder det fra Allan Buch.

4 reaktioner

  1. EU har en plan…

    luk for alt dansk fiskeri… og fiskeindustri…

    så kommer de andre EU-fiskere og tømmer havet..

    1. Kineserne har opfisket deres nærtliggende farvande, og udbygger nu fiskerflåden for at søge andre græsgange, muligvis også
      glasålefangst i golfstrømmen

  2. Da jeg var dreng (10-14 år) lå jeg ofte i mit lille scootertelt på Camping ved å-udløbet fra en lille bæk/ å ved Tirsbæk Slot ,til Vejle Fjord. Vi ernærede os ved små ørreder som vi “huggede” med en spade. Ellers havde vi bål og brugte tiden bl.a. med at fange glasål som der var et mylder af, i dag er der ingen. og hvorfor. Fordi glasål fanges i Golfstrømmen som en lukrativ forretning af fiskere uden moral for at ernære japanere der af lyst fylder munden med 5-10 glasål for hver mundfuld. Der behøver da ikke mere intellegens end en regnorms for at se hvor der skal sættes ind

  3. Skyd nu for helv alle ålekrager / skarver ned der sidder i hundrede vis ved alle skovsøer –fjorde -åer –og mergelgrave -samt bække ,,,i titusinder vis sidder de også ved alle havne anlæg , dykker ned i vores nedgarn på 50 meters dybde hvor de sommetider sidder fast i garnene ,,ellers er der hul på gatten / maven ,og tarmene halvt ud Jeg har det rigtig mange Ålekrager der fisker ål i skovsøer ,kommer med den i munden og flyver op i nærmeste træ ,,Tag lige og skyd 50-75 tusinder sæler ned også ,,de har overtaget dansk fiskeri ,,og stoppers de ikke går danske kystfisker konkurs ,før sælerne dør af sælpest —dette er fakta ,,erkend det nu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Screenshot 2023-05-31 at 19.06
FiskerBladet - Nyt magasin er på gaden
Foto Fiskeristyrelsen
Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 ulovligt fangede torsk
Fiskekasser på Thyborøn Fiskeauktion
Bekræftet: Fiskekasserne står, hvor de plejer
Tobis
Straksregulering: Ændring af vilkår for tobisfiskeri
Blaa-blink_foto-Rigspolitiet-768x512-1
Vestjysk fisker meldt savnet - Redningshold opgiver at finde ham

Relaterede artikler