Ældgammel fisk kan hjælpe til at lave kunstige organer i fremtiden

Fisken bliver kaldet et ’levende fossil’, da den for cirka 400 millioner år siden udviklede sig til den form, den har i dag. Foto: Canva / Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Fisken bliver kaldet et ’levende fossil’, da den for cirka 400 millioner år siden udviklede sig til den form, den har i dag. Foto: Canva / Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Klumpfisken på Saltum Strand
Skåret op på Nordsøen - Derfor døde 230 kilo tung klumpfisk
Sjusk i Miljøstyrelsen får ikke minister til at rykke
Danske opdrætsfisk overholder PFAS-grænseværdier
Foto Martec 2
Se billederne: 56 maskinmestre fejret på Martec
René Christensen
Dansk Akvakultur henter DF-politiker som ny direktør
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder

400 millioner år gammel fisk har hjulpet forskere med at forstå stamceller. Det er et stor spring i stamcelleforskning og kan være med til at lave kunstige organer.

Et bankende hjerte. Et kompliceret organ, der pumper blod rundt i kroppen på dyr og mennesker. Ikke lige noget man forbinder med en petriskål i et laboratorie.

Men i fremtiden kan det måske blive en realitet, og det kan blive en redning for mennesker, hvis egne organer svigter. Og det er forskningen nu et skridt tættere på.

Professor Joshua Marc Brickman er nemlig blevet klogere på, hvordan netværket omkring stamceller ser ud. Den viden kan blandt andet hjælpe os med at lave stamceller, som vi kan lave kunstige organer ud af.

”Det er første skridt i stamcelleforskning at forstå netværket, der støtter op om såkaldte pluripotente stamceller. Specielt hvordan de er udviklet gennem evolution kan være med til at give viden om, hvordan man kan konstruere stamceller,” siger Joshua Marc Brickman.

Pluripotente stamceller er stamceller, der kan udvikle sig til alle andre celler. For eksempel hjerteceller. Hvis man kan forstå, hvordan de pluripotente stamceller udvikler sig til et hjerte, så vil man potentielt også selv kunne skabe denne proces i et laboratorie.

Den pluripotente egenskab i stamceller – altså at cellerne kan udvikle sig til hvilken som helst anden celle – er noget, man traditionelt har forbundet med pattedyr.

Men nu har Joshua Marc Brickman og hans kollegaer fundet ud af, at det gen, der kontrollerer stamceller og gør, at de er pluripotente, også eksisterer i en fisk ved navn coelacanth.

“At det meste af stamcelle-netværket findes i coelacanth viser, at netværket allerede eksisterede tidligt i evolution. Og ved at studere netværket i andre arter som for eksempel denne fisk, så kan vi destillere, hvad de grundlæggende koncepter, der støtter en stamceller, er,” siger Joshua Marc Brickman.

Ud over at fisken er en anden art end pattedyr, så er den meget gammel. Den bliver kaldet et ’levende fossil’, da den for cirka 400 millioner år siden udviklede sig til den form, den har i dag. Den har finner, der er formet som lemmer, og man mener derfor, at den ligner det første dyr, der gik fra vand til land.

Forskerne så på stamcelle-netværket i 40 dyr. For eksempel hajer, mus og kænguruer, men coalecanth-fisken er den ældste.

“Ved at studere cellerne kan du så at sige gå tilbage i evolutionen,” forklarer adjunkt Molly Lowndes.

“Den centrale faktor, der styrer gennetværket i stamceller, findes i coelacanth. Det viser, at netværket allerede eksisterede tidligt i evolutionen, potentielt så langt tilbage som for 400 millioner år siden,” tilføjer adjunkt Woranop Sukparangsi.

Og ved at studere netværket i andre arter, såsom denne fisk, kan forskerne destillere, hvad der er grundlæggende for en stamcelle.

“Det smukke ved at bevæge sig tilbage i evolutionen er, at organismerne bliver mere simple. For eksempel har de kun én kopi af nogle essentielle gener i stedet for mange versioner. På den måde kan man begynde at adskille, hvad der virkelig er vigtigt for stamceller og bruge det at forbedre, hvordan man dyrker stamceller i en skål,” siger ph.d.-studerende Elena Morganti.

Ud over at forskerne fandt ud af, at netværket omkring stamceller er langt ældre, end man hidtil har troet, og at de findes i en fisk, så blev de også klogere på, hvordan evolution helt præcist har påvirket netværket omkring pluripotente stamceller.

Forskerne brugte kunstig intelligens til at bygge tredimensionelle modeller af de forskellige OCT4-proteiner, altså det protein der er essentielt for pluripotente stamceller.

Forskerne kunne se, at proteinets generelle struktur var den samme på tværs af evolutionen. I stedet var det placeringen af de forskellige elementer, der var ændret.

“Dette er et meget spændende fund om evolution, som ikke ville have været muligt før fremkomsten af nye teknologier. Man kan se det som en evolution, der tænker, vi roder ikke med ’motoren i bilen’, men vi kan flytte rundt på motoren og for at se, om det får bilen til at køre hurtigere,” siger Joshua Mark Brickman.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Foto Martec 2
Se billederne: 56 maskinmestre fejret på Martec
Sjusk i Miljøstyrelsen får ikke minister til at rykke
Danske opdrætsfisk overholder PFAS-grænseværdier
Fiskeriminister Jacob Jensen V
Opruster - Fiskeriministeren får ny særlig rådgiver
Klumpfisken på Saltum Strand
Skåret op på Nordsøen - Derfor døde 230 kilo tung klumpfisk
Første udskibning af vindmøller til Arcadis Ost 1 er gennemført
Første udskibning af vindmøller til Arcadis Ost 1 er gennemført

Relaterede artikler