Strandkrabbe. Foto: DTU Aqua
Strandkrabbe. Foto: DTU Aqua

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Fiskeristyrelsen
Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 ulovligt fangede torsk
Blaa-blink_foto-Rigspolitiet-768x512-1
Vestjysk fisker meldt savnet - Redningshold opgiver at finde ham
hanstholmhavn-768x394
Nyt initiativ: Stor erhvervsdag i Thy afholdes i Hanstholm
Color Line-færge sejler ind i molen i Hirtshals – Nu er den sendt på værft
Color Line-færge sejler ind i molen i Hirtshals – Nu er den sendt på værft
Østers
Forsøg med stillehavsøsters i Vadehavet forlænges

Fra at være en udskældt pestilens for havets andre arter, vil DTU Aqua nu vise, hvordan strandkrabber kan blive til en rentabel, sekundær indtægtskilde for de danske kystfiskere.

Mens mange børn er vilde med de utallige strandkrabber, de kan hygge sig med at fange om sommeren, er hverken kystfiskerne eller de andre marine arter i de kystnære områder særligt glade for de efterhånden rigtig mange strandkrabber, der findes i de indre danske farvande.

Strandkrabberne trives i så store antal, at det ligner et tab blot at smide dem overbord. Samtidig vil et fiskeri på strandkrabber, der kan gøre et indhug i bestanden, være en gevinst for havets biodiversitet, hvor særligt økologisk værdifulde organismer som muslinger, fiskeyngel og ålegræs har svært ved at hamle op med konkurrencen fra krabberne.

Med det nye projekt KRABFISK vil DTU Aqua gøre noget ved sagen. Projektet er et GUDP-projekt og får et projekttilskud på godt 7 millioner kroner til at vise de danske kystfiskere, hvordan strandkrabbefiskeri kan blive en sekundær, rentabel indtægtskilde.

“Lige nu er udfordringen ved strandkrabbefiskeriet at komme af med fangsten på en måde, så man rent faktisk tjener penge på det. Det handler om at se strandkrabben som en ressource,” siger projektleder for KRABFISK og professor ved DTU Aqua, Jens Kjerulf Petersen.

Bundgarnsfisker og formand for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch, er med i KRABFISK og tror på projektet.

“Der er et stort potentiale i at få et organiseret fiskeri igang efter strandkrabber – både fordi kystfiskeriet mangler noget at fiske på, men også fordi de mange strandkrabber holder andre arter nede,” siger Allan Buch.

Med projekt KRABFISK vil Jens Kjerulf Petersen og teamet skabe de afsætningsmuligheder, der lige nu mangler, for at strandkrabbefiskeriet bliver attraktivt for kystfiskerne.

Strandkrabber, der bliver forarbejdet til et pulver, der giver smag, kan sidestilles med andre smagsforstærkere som f.eks. bouillonterninger. Strandkrabbepulver har en smag, som minder om de rejechips, der ofte følger med asiatiske retter.

Udfordringen er ifølge DTU Aqua altså ikke, hvordan man kan anvende strandkrabber. Her har projektleder Jens Kjerulf Petersen og KRABFISK allerede udpeget slutproduktet i form af smagspulveret.

”Lige nu er udfordringen ved strandkrabbefiskeriet at komme af med fangsten på en måde, så man rent faktisk tjener penge på det. Derfor skal vi se på, hvordan vi etablerer en god logistisk mulighed til at opbevare strandkrabben, der samtidig ikke koster en formue,” siger Jens Kjerulf Petersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Foto Fiskeristyrelsen
Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 ulovligt fangede torsk
Blaa-blink_foto-Rigspolitiet-768x512-1
Vestjysk fisker meldt savnet - Redningshold opgiver at finde ham
default
Trods stor håndtering af fisk - Millionunderskud på Hanstholm Havn
Skagen Fiskerestaurant i Aalborg
Lukker og slukker - Kendt fiskerestaurant drejer nøjlen om
Billede 1-4
Oliefilter er et grønt skridt på vejen

Relaterede artikler