Arkivfoto: Skagen Havn
Arkivfoto: Skagen Havn

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Screenshot 2023-05-31 at 19.06
FiskerBladet - Nyt magasin er på gaden
Fiskekasser på Thyborøn Fiskeauktion
Bekræftet: Fiskekasserne står, hvor de plejer
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Det nye ukrainske frimærke
Ukraine lancerer frimærke med fuckfinger til russisk krigsskib

Skagen er fortsat Danmarks største fiskerihavn. Det viser tallene med al tydelighed, efter mere end halvdelen af alle fangede fisk i 2022 blev landet på landets nordligste havn.

Hele 51 procent af den samlede mængde landede fisk i Danmark, blev i 2022 landet i Skagen til en samlet værdi af 1,2 milliarder kroner. Det viser de nyeste statistikker fra Fiskeristyrelsen.

Den samlede mængde af landede fisk i Skagen fordelt på vægt stiger med 10 procent i forhold til 2021, og værdien heraf er steget med næsten 200 millioner kroner, svarende til en fremgang på 20 procent.

Særligt landinger af industrifisk og sild er steget markant i værdi, fra 2021 til 2022, mens mængderne heraf har været henholdsvis stigende og svagt faldende.

Mængden fordelt på vægt af landet konsumfisk, som eksempelvis rødspætter, torsk og makrel har over en årrække ligget nogenlunde stabilt, mens værdien af konsumfisken er faldet.

Landinger af rejer og jomfruhummere ligger fortsat forholdsvis stabilt, både på vægt og på værdi.

Således fastholder Skagen havn sin position som Danmarks største fiskerihavn, og tal og statistikker fra Fiskeristyrelsen dokumenterer, at der fortsat vindes markedsandele.

“2022 har været et år hvor vi kan notere fremgang på flere områder i fiskeriet. Vi er godt tilpas ved, at flere fiskere vælger Skagen til som landingshavn. Glædeligt er det også, at havnens produktionsvirksomheder har styrket deres markedspositioner, og at hele fiskeriklyngen samlet er medvirkende til en konsolidering af fiskeriet i Skagen,” lyder det fra direktør ved Skagen Havn, Willy B. Hansen, der er godt tilfreds med de realiserede tal for 2022.

Skagen Havn arbejder i de næste år meget fokuseret med at udvikle endnu bedre faciliteter til fiskeriet, som også kan understøtte den grønne omstilling. Herunder investeres i yderligere forskellige landstrømsanlæg, såvel som analyser af mulighed for levering af grønt brændstof til flåden af fiskefartøjer.

Havnen forventer ligeledes fortsat at kunne være en attraktiv plads for både landinger og servicering samt nybygning af fiskefartøjer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Screenshot 2023-05-31 at 19.06
FiskerBladet - Nyt magasin er på gaden
Foto Fiskeristyrelsen
Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 ulovligt fangede torsk
Fiskekasser på Thyborøn Fiskeauktion
Bekræftet: Fiskekasserne står, hvor de plejer
Tobis
Straksregulering: Ændring af vilkår for tobisfiskeri
Blaa-blink_foto-Rigspolitiet-768x512-1
Vestjysk fisker meldt savnet - Redningshold opgiver at finde ham

Relaterede artikler