ARC Independence er ankommet – Militære forsyninger er nu i Aarhus

ARC Independence er ankommet – Militære forsyninger er nu i Aarhus

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Fiskeristyrelsen
Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 ulovligt fangede torsk
Blaa-blink_foto-Rigspolitiet-768x512-1
Vestjysk fisker meldt savnet - Redningshold opgiver at finde ham
hanstholmhavn-768x394
Nyt initiativ: Stor erhvervsdag i Thy afholdes i Hanstholm
Color Line-færge sejler ind i molen i Hirtshals – Nu er den sendt på værft
Color Line-færge sejler ind i molen i Hirtshals – Nu er den sendt på værft
Østers
Forsøg med stillehavsøsters i Vadehavet forlænges

ARC Independence er ankommet – Militære forsyninger er nu i Aarhus

Transportskibet ARC Independence er kommet til Aarhus Havn, hvor militære køretøjer og udstyr til amerikanske enheder ankommer i Europa.

Aarhus lægger for første gang havn til deployering af amerikansk materiel i forbindelse med dansk værtsnationsstøtte, og lige nu losser US Army materiel fra 2nd Armoured Brigade Combat Team, 1st Cavalry Division hjemmehørende i Fort Hood, Texas.

Materiellet tæller hjulkøretøjer, containere og bæltekøretøjer, som indgår i rotation af amerikanske enheder til Operation Atlantic Resolve – USA’s styrkede tilstedeværelse i Europa.

Atlantic Resolve har i en årrække haft til formål at demonstrere USA’s evne og vilje til at forstærke NATO og alliancepartnere i Østeuropa med kampstyrker.

Lige fra tidligt i morges, hvor ARC Independence blev modtaget af lodsbåden fra Aarhus Havn og eskorteret til kaj af Marinehjemmeværnet, og indtil politiet om nogle uger vinker farvel til det sidste amerikanske lastvognstog mod den tyske grænse.

Læs også: Aarhus Havn er ny transithavn for amerikansk militær logistikoperation

Fra dansk side kræver værtsnationsstøtten, at en lang række civile og militære myndigheder arbejder sammen om håndteringen af skibet og de amerikanske logistik-soldater, der deltager i operationen.

Hurtig og smidig deployering gennem Danmark er afgørende for, at NATO troværdigt og robust kan demonstrere sin evne til at forstærke alliancepartnere i Østeuropa. Derfor har Forsvaret fokus på at støtte og sikre allieret deployering gennem Danmark i tæt samarbejde med vores nære alliancepartner, USA.

The post ARC Independence er ankommet – Militære forsyninger er nu i Aarhus first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

Foto Fiskeristyrelsen
Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 ulovligt fangede torsk
Blaa-blink_foto-Rigspolitiet-768x512-1
Vestjysk fisker meldt savnet - Redningshold opgiver at finde ham
default
Trods stor håndtering af fisk - Millionunderskud på Hanstholm Havn
Skagen Fiskerestaurant i Aalborg
Lukker og slukker - Kendt fiskerestaurant drejer nøjlen om
Billede 1-4
Oliefilter er et grønt skridt på vejen

Relaterede artikler