Fremgang på 65 procent – Rekordresultat for Lolland Erhvervshavne

Fremgang på 65 procent – Rekordresultat for Lolland Erhvervshavne

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Klumpfisken på Saltum Strand
Skåret op på Nordsøen - Derfor døde 230 kilo tung klumpfisk
Sjusk i Miljøstyrelsen får ikke minister til at rykke
Danske opdrætsfisk overholder PFAS-grænseværdier
Foto Martec 2
Se billederne: 56 maskinmestre fejret på Martec
René Christensen
Dansk Akvakultur henter DF-politiker som ny direktør
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder

Fremgang på 65 procent – Rekordresultat for Lolland Erhvervshavne

Med en samlet omsætning på 25,1 millioner kroner og et positivt driftsresultat på 13,5 millioner kroner viser erhvervshavnene på Lolland igen i 2022 betydelig fremgang.

Der er gang i erhvervshavnene på Lolland, og flere virksomheder sender større mængder gods gennem Nakskov Havn, ligesom aktiviteten i Rødbyhavn Trafikhavn er rekordhøj. Det viser resultatet fra 2022 til stor tilfredshed i Lolland Kommune.

”Det er jeg selvfølgelig enormt glad for. Det betyder, at vi er lykkedes med at understøtte den positive udvikling, der sker her på Lolland. Samtidig tegner fremtiden lovende, idet vi også fra mange sider ser en kolossal interesse for at etablere sig i Lolland Kommune,” siger formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i kommunen, Tine Vinther Clausen.

Også i 2021 var der fremgang, travlhed og rekorder, men Lolland Erhvervshavnes regnskabsresultat for 2022 er ekstraordinært stort og vidner om, at erhvervsudviklingen på Lolland nu har nået et helt nyt niveau. Erhvervshavnene har således en samlet omsætning på 25,1 millioner kroner og et positivt driftsresultat på 13,5 millioner kroner. Det er en resultatmæssig fremgang på 5,4 millioner kroner svarende til imponerende 65,9 procent.

Der er flere årsager til det flotte resultat, men skyldes i høj grad aktiviteterne omkring byggeriet af Femern-forbindelsen, den økonomiske fremgang for virksomhederne og interessen for at etablere nye aktiviteter i havnene. Derudover har der været indskibning af roer ud over det sædvanlige og også pæne resultater for øvrige aktiviteter på havnene. Dog har udskibningen af vinger fyldt mindre på grund af omstilling af produktionen til de nye og længere V236 møllevinger.

Væsentlig for tiltrækningen af virksomheder til erhvervshavnene nu og fremover er også den grønne omstilling, som er en konstant dagsorden. En dagsorden, hvor Lolland står centralt.

”Vi har fantastiske muligheder for at være med til at skrive grøn erhvervshistorie. Med en bæredygtige erhvervsprofil og en unik infrastruktur med Femern-forbindelsen som fremtidigt omdrejningspunkt for erhvervshavnene har vi et godt udgangspunkt for at tiltrække spændende virksomheder, der kan supplere hinanden i en stærk, grøn erhvervsklynge. Vi står allerede i den bedste position med grøn energi i form af lokalt produceret biogas og vind- og solenergi. Dermed har vi et solidt grundlag for en fortsat udbygning, og lige nu glæder vi os over, at den høje aktivitet i alle virksomhederne og de stigende indtægter i erhvervshavnene gør det muligt at investere yderligere i den fremtidige udvikling,” siger Tine Vinther Clausen.

Af kommende tiltag er der netop nu fokus på udretning og udvidelse af indsejlingen til Nakskov Havn af hensyn til større og længere skibe. I slutningen af 2022 var miljøkonsekvensrapporten for projektet klar, og det vil blive gennemført i slutningen af 2023. Planen er at følge det op med en udvidelse af hele sejlrenden med 10 meter i slutningen af 2024.

Dette projekt har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget allerede indstillet til Byrådets godkendelse, og det understreger strategien for erhvervshavnene om en fortsat kontrolleret udbygning i takt med virksomhedernes behov.

The post Fremgang på 65 procent – Rekordresultat for Lolland Erhvervshavne first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

Foto Martec 2
Se billederne: 56 maskinmestre fejret på Martec
Sjusk i Miljøstyrelsen får ikke minister til at rykke
Danske opdrætsfisk overholder PFAS-grænseværdier
Klumpfisken på Saltum Strand
Skåret op på Nordsøen - Derfor døde 230 kilo tung klumpfisk
Fiskeriminister Jacob Jensen V
Opruster - Fiskeriministeren får ny særlig rådgiver
Første udskibning af vindmøller til Arcadis Ost 1 er gennemført
Første udskibning af vindmøller til Arcadis Ost 1 er gennemført

Relaterede artikler