Det lykkedes fredag for EU og Norge at enes om en fiskeriaftale for 2023. Dermed får danske fiskere atter lov til at fiske i norske farvande. Her er fakta og baggrundsinformation om fiskeriaftalen.
- Norge og EU forhandler årligt om 3 bilaterale fiskeriaftaler. Det drejer sig om:
- En overordnet aftale, hvor parterne udveksler fiskekvoter i Nordsøen, Norskehavet, Barentshavet, Atlanterhavet og internationale farvande samt forhandler adgang til hinandens farvande.
- En aftale om fiskerimuligheder for Skagerrak og Kattegat, hvor parterne aftaler forvaltning og fastlægger kvoter for de fællesforvaltede bestande, samt aftaler gensidig adgang for EU og norske fiskere i hinandens farvande.
- En nabostatsaftale mellem EU (på vegne af Sverige) og Norge.
- En overordnet aftale, hvor parterne udveksler fiskekvoter i Nordsøen, Norskehavet, Barentshavet, Atlanterhavet og internationale farvande samt forhandler adgang til hinandens farvande.
Læs også: Fiskeriaftale i hus – Danske fiskere får adgang til norske farvande
- De vigtigste danske fiskerier i norske farvande er rejer og havtaske i Skagerrak, torsk, kulmule, havtaske, rødspætte og mørksej i Nordsøen, samt atlanto-skandinavisk sild i Norskehavet.
- Værdien af dansk fiskeri i norske farvande udgjorde i 2022 412 millioner kroner. Det svarer til omkring 14 procent af det totale danske fiskeri.
- Der er en bestemmelse i EU-lovgivningen, der sikrer, at adgangen til norske farvande vil kunne iværksættes snarest muligt efter aftalens indgåelse.
Den overordnede aftale om fiskerimuligheder i 2023
- I den overordnede aftale om fiskerimuligheder for 2023 reduceres EU’s adgang til norsk zone i Nordsøen for de fælles forvaltede nordsøbestande (torsk, kuller, mørksej, hvilling og rødspætte) med 7,5 procent sammenlignet med niveauet for 2022.
- Samtidig reduceres adgangen til at fiske atlanto-skandinavisk sild til 85 procent af EU’s kvote for 2023. Det svarer til 19.780 tons. Traditionelt har EU haft adgang til at fiske hele EU-kvoten i norske farvande.
Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
En reaktion
Rammeaftalen af 1980 mellem EU og Norge anfører, at man skal ”give adgang”: ” Each Party shall, within its area of fisheries jurisdiction extending up to 200 nautical miles from the baselines from which the territorial sea is measured, grant access to fishing vessels of the other Party to fish, in accordance with the provisions set forth below.” Det er ikke anført, at denne adgang kan begrænses. Men det kan man selvfølgelig gøre under hensyn til generel suverænitet. Men er det en god idé. Hvorfor ikke åbne for en mere generel adgang til at fiske egne kvoter, hvor det biologisk, geografisk og økonomisk er mest optimalt. Princippet om ”fri adgang” kan sidestilles med ”fri handel”. Det er almindeligt anerkendt, at frihandel skaber øget vækst. Man bør se på modaliteterne for en generel fri adgang uafhængig af de årlige forhandlinger. Jeg kunne tænke mig et indspark fra IFRO om dette.