Københavns næste landstrømsanlæg står klar til 2025

Københavns næste landstrømsanlæg står klar til 2025

Efter i marts at have annulleret udbuddet om etablering af landstrøm til krydstogtskibene på Langelinie og Oceankaj, så satser By & Havn nu på at kunne levere landstrøm til Københavns krydstogtskibe i 2025.

Publisert Sist oppdatert
Københavns næste landstrømsanlæg står klar til 2025

Interessen for at besøge København som krydstogtsturist er stor og i sommermånederne ligger de store skibe tæt ved både Oceankaj og Langelinie. Det kræver store mængder af elektricitet for at holde skibenes faciliteter i gang, mens de ligger ved kaj.

Men om få år kan Københavns Havn tilbyde landstrøm til de store krydstogtsskibe, der ligger til kaj. I 2021 blev landstrømsanlægget til Oslo-færgen indviet og i begyndelsen af 2025 vil to nye landsstrømstilslutninger blive indviet, så de skibe, der har mulighed for at tilslutte, kan modtage landsstrøm, mens de ligger ved kaj.

Landstrømsanlægget til krydstogtskibe i Københavns Havn etableres i et samarbejde mellem Københavns Kommune, By & Havn og Copenhagen Malmö Port (CMP), hvor By & Havn er bygherre på anlægget.

Tidligere på året blev et igangværende udbud på landsstrøm annulleret, da de indkomne tilbud oversteg budgettet væsentligt. By & Havn har kigget udbudsbetingelserne og projektet igennem og fastholder, at der kan stå et landstrømsanlæg med to tilslutninger klar i slutningen af 2024, så det kan tages i brug ved krydstogtsæsonen i foråret 2025.

Hans Vasehus, der er havnebygmester og anlægschef i By & Havn, glæder sig over, at der nu er en justeret plan.

“Vi har sammensat en ny proces for, hvordan vi får etableret flere landstrømsanlæg i København, og justeret udbuddet til efter en god dialog med markedet og de tidligere bydere. Nu ser vi frem til at sætte processen i gang, så vi efter planen kan tilbyde landstrøm til krydstogtskibene fra krydstogtsæsonen 2025,” siger han.

The post Københavns næste landstrømsanlæg står klar til 2025 first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS