Millionoverskud giver Odense Havn mulighed for at investere i fremtiden

Millionoverskud giver Odense Havn mulighed for at investere i fremtiden

Odense Havn A/S kan se tilbage på et år med vækst over hele linjen og er nu i gang med afgørende investeringer og udbygninger, så der kan tiltrækkes mere produktion af havvind til Fyn.

Publisert Sist oppdatert
Millionoverskud giver Odense Havn mulighed for at investere i fremtiden

Dobbelt så mange vindjobs, flere anløb og markant mere gods. Det er nogle af resultaterne, der fremgår af årsrapporten og årsregnskabet for 2022, som Odense Havn A/S mandag har offentliggjort.

2022 blev nemlig et år, hvor aktivitetsniveauet på Odense Havn blev højere end forventet – og væsentligt bedre end 2021.

“Der har været stor aktivitet på havnen hos os og vores kunder i 2022. Det er vi naturligvis meget tilfredse med, og det betød samtidig, at vi i 2022 investerede massivt i klargøring og opgradering af bygninger og arealer til vores kunder. Vi lever af at levere den bedste infrastruktur til vores kunder, så de hver dag kan bevæge sig rundt på en produktionshavn i verdensklasse,” lyder det fra administrerende direktør i Odense Havn A/S, Carsten Aa.

Regnskabet viser, at årets nettoomsætning og andre driftsindtægter udgør 237 millioner kroner mod 186 millioner kroner i 2021. Det svarer til en til en stigning på 28 procent, hvilket er den største omsætning i havnens 220-årige historie. Resultatet af primær drift udgjorde 65 millioner kroner, hvilket er en stigning på 31 millioner kroner i forhold til sidste år.

Årets resultat viser et overskud på 104 millioner kroner efter skat, hvilket er højere end forventet, og Odense Havn A/S har dermed en overskudsgrad på 27 procent i 2022 mod 19 procent i 2021.

“Der er stor tilfredshed med regnskabet i bestyrelsen. Det er et stærkt resultat, og det viser, at den strategi vi har lagt for Odense Havn A/S er den rette vej frem. Det flotte regnskab skyldes ikke mindst en stor indsats fra havnens medarbejdere på alle parametre,” siger havnens bestyrelsesformand Lars Therkildsen i en kommentar til regnskabet.

Tal og fakta om regnskabet:

  • Der blev skabt 580 nye job i vindmølleindustrien på Odense Havn i 2022, så der nu er flere end 1.280 vindjobs på havnen.
  • Der var 1.496 anløb i Odense Havn i 2022. En stigning på 26 procent i forhold til 2021.
  • Odense Havn håndterede 3,1 millioner tons gods i 2022. En stigning på 55 procent i forhold til 2021.
  • Aktiviteterne resulterede samlet i et overskud på 104 mio. kr. der muliggør yderligere investeringer i udbygning af Odense Havn, så havnen også i fremtiden er centrum for produktion af havvindmøller.

The post Millionoverskud giver Odense Havn mulighed for at investere i fremtiden first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS