Se videoen: Multiterminal sikrede rekordstor godsomsætning i Aarhus

Multiterminalen på Aarhus Havn. Foto: Port of Aarhus
Multiterminalen på Aarhus Havn.

En toptunet multiterminal er en af grundene til, at Aarhus Havn i 2021 kunne sætte ny rekord i godsomsætning på havnen.

Offentliggjort

I 2021 håndterede Aarhus Havn i snit mere end 1.000 tons gods hver eneste time – året rundt. De 10 millioner tons gods, som havnen løftede over kaj i 2021, er ny rekord i godsomsætning, og deres toptunede Multiterminal er en af grundene til, at det kunne lade sig gøre.

Den høje aktivitet er fortsat i 2022, og det har fået havnen til at sende deres dronefotograf ud på kajen for at fange aktiviteterne på en helt almindelig dag i Multiterminalen.

I Multiterminalen håndteres typisk korn og foderstoffer, men også kul, gødning og projektgods til for eksempel fabrikker og vindmølleparker. Multiterminalen har en dybde på 13,5 meter og kan anløbes af hele fem skibe af Panamax-størrelsen – op til 250 meter – på én gang. På kajen står flere svingkraner med dobbeltarms-vippesystemer klar til at betjene skibene.

Havnens nye mobilkran, der er 14 meter lang og vejer 420 tons, er også i fuld gang. Mobilkranen opererer 100 procent elektrisk og er udstyret med en mobil undervogn, så den kan transportere sig mellem terminalerne.

Selvom kranens grundareal er 216 kvadratmeter, har den en lille drejeradius, så vores kranoperatører nemt kan manøvrere med den.

Powered by Labrador CMS