Øresund overrasker – Torsken i unik fremgang
Øresund rummer værdifulde økosystemer, men råstofindvinding, dumpning af slam og udledning af næringsstoffer påvirker planter og dyr. Det viser en ny rapport om Øresund.
En stor del af Øresund har et godt havmiljø målt på antallet af torsk og udbredelsen af ålegræs. Der dog problemer med blandt andet udledning af næringsstoffer fra renseanlæg og landbrug.
Det viser rapporten ‘Miljøtilstand og presfaktorer i Øresund’, som DTU Aqua og Aarhus Universitet har udarbejdet for Miljøstyrelsen. Rapporten samler eksisterende viden om såkaldte presfaktorer på Øresund.
Øresunds torsk har det overraskende godt, og bestanden er på det højeste niveau målt siden 2010’erne.
Situationen i Øresund er helt atypisk i forhold til andre områder i den vestlige Østersø, hvor torskebestanden er faldet kraftigt siden 1990’erne, og hvor bestanden nu vurderes at være under grænsen for selvopretholdelse.
Mulige forklaringer på torskens fremgang i Øresund kan være en relativ god udbredelse af ålegræs, et godt fødegrundlag, favorable forhold med havstrøm, saltindhold og temperatur samt fravær af fysisk forstyrrelser i form af et 90 år gammelt forbud mod bundtrawling i store dele af Øresund.
Viden fra denne succeshistorie kunne muligvis overføres til andre danske havområder og dermed bidrage til at styrke bestanden af torsk, hedder det i rapporten.
Havgræs beskytter kysten
Også ålegræsset trives i store dele af Øresund. Ålegræsområder hører til nogle af verdens vigtigste økosystemer og er levested for en lang række dyr. Samtidig fungerer ålegræs som et naturligt kystværn, fordi bladene dæmper bølgerne og ålegræssets stængler og rødder stabiliserer havbunden.
Ålegræsset er også en form for partikelfilter, der holder vandet klart samtidig med, at det lagrer kulstof og tilbageholder næringsstoffer.
Øresund lever dog ikke op til kravene i vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Det er især fordi, at der udledes for mange næringsstoffer til Øresund. De danske kilder er mod nord i området domineret af udledninger fra renseanlæg, hvorimod bidragene fra især landbrug fylder mere mod syd.
Næringsstofferne fører til algeopblomstringer og efterfølgende iltsvind stort set hvert år.