Iltsvind bliver mere og mere udbredt i de indre danske farvande

Øjnene hænger lidt og skægstubbene er mere end daggamle. Danmarks Mr. Iltsvind – alias seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet – er ved at lægge sidste hånd på dette kvartals iltsvindsrapport, der beretter om iltforholdene i de danske farvande.

Han knokler op mod deadline for rapporten, mens telefonen ustandseligt bimler med henvendelser om råd for, hvad myndighederne skal stille om med udslip af metan i Østersøen og ammoniak i Horsens Fjord.

Jens Würgler sidder midt i orkanens øje – eller dramaets øje, bør man nok kalde det.

Og iltsvind er desværre et drama år efter år. Et drama, der i den grad påvirker livet i de danske farvande.

“Iltsvind er den ultimative konsekvens af de mange næringsstoffer, der kommer til de indre danske farvande. Videnskabeligt er det spændende at følge, men for vores havmiljø er det en katastrofe,” siger Jens Würgler.

Iltsvindsrapporten, der blev frigivet fredag den 30. september viser, at det går tilbage for vores havmiljø. Iltsvindet i september 2022 er det tredje største, der er registeret siden 2008 og er næsten på det niveau, der var gældende i perioden fra 1989 til 2009.

Et areal større end Fyn – eller godt 3.500 kvadratkilometer havbund – var i september ramt af iltsvind. Arealet er godt 40 procent større end i samme periode sidste år.

Det er Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), der udgiver iltsvindsrapporterne på baggrund af data indsamlet af Miljøstyrelsen. Jens Würgler har netop sat punktum i hans iltsvindsrapport nr. 42, der er udgivet gennem de 11 år, han har siddet ved roret. Det giver Jens Würgler et kolossalt indblik i mekanismerne i vores havmiljø.

”De mange, mange data, der er indsamlet siden slutningen af 80’erne, giver os et fantastisk grundlag for at vurdere udviklingen i iltsvind gennem tiden,” fortæller Jens Würgler.

Og resultaterne er tydlige: Forholdene er blevet bedre i Kattegat, mens de er blevet dårligere i eksempelvis Limfjorden, Lillebælt og Det Sydfynske Øhav.

”Det er dejligt, at Kattegat har fået det bedre efter den store indsats, der er gjort fra dansk side, men det er da dybt frustrerende, at det stadig går den gale vej for mange områder af de indre danske farvande,” lyder det fra Jens Würgler.

”Mange områder rammes igen år efter år, og jeg er bekymret for, at danskerne har vænnet sig til, at situationen er dårlig i vores indre farvande. Vi er vant til at høre om iltsvind. Og så er der svært at trænge gennem med budskabet om, at det faktisk er blevet værre,” siger han.

Men iltsvind betyder i sidste ende, at dyr og planter ved havbunden dør, og det kan tage meget lang tid før tilstanden atter bliver normal.

“Jeg tror, problematikken ville blive taget meget mere alvorligt, hvis dyr og planter døde på land. Under vandet er det ikke synligt, og iltsvind er desværre en abstrakt ting for rigtig mange af os,” fortælles Jens Würgler.

Det er Miljøstyrelsens lokale enheder, der måler iltforholdene i vores hav. Det sker i dag på op til 150 stationer fordelt over de danske farvande. Da amterne varetog opgaven for mange år siden, blev der målt på op til 250 stationer.

”Iltsvind flytter sig hele tiden, når vandmasserne flytter sig, så hvis vi skal vi have et præcist billede af iltsvindets omfang, er det nødvendigt at måle på mange stationer,” understreger Jens Würgler.

Han fortæller om et forskningsprojekt, han stod i spidsen for i Det Sydfynske Øhav i 2019, hvor forskerne gennem en uge målte på 16 stationer i et afgrænset område.

Konklusionen af arbejdet var, at man skal måle på otte stationer i åbent vand i det pågældende område, hvis man skal beskrive den arealmæssige udbredelse af iltforholdene rimelig præcist. I dag bliver der målt på tre stationer.

”Data fra overvågningen er en guldgrube af vigtig information, som bruges i mange forskningssammenhænge for at få en bedre forståelse af de parametre, der styrer miljøtilstanden i havet. Jeg kan kun opfordre til at tænke sig meget godt om, inden man evt. overvejer at reducere yderligere i antallet af målestationer,” slutter Jens Würgler Hansen.