Ny aftale skal sikre øget biogasproduktion i Danmark
En lang række partier er fredag blevet enige med regeringen om at fastholde den nuværende energiafgrødegrænse på 12 procent i yderligere ét år for at øge biogasproduktionen i 2022 og 2023.
Øget biogasproduktion i Danmark kan mindske landets afhængighed af russisk gas. For at øge produktionen nu og her er partierne bag aftalen om energiafgrøder enige om at udskyde aftalen om at bruge mindre energiafgrøder – eksempelvis majs – et år.
Sidste sommers aftale om nye krav til anvendelsen af energiafgrøder til produktion af biogas indebærer en trinvis reduktion af grænsen, som nu først træder i kraft fra næste år.
”Europa står i en dybt alvorlig krise, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at mindske vores afhængighed af russisk gas nu og her. Danmark står bedre end flere europæiske lande på grund af vores biogas, og derfor er det ikke i år, vi kan mindske brugen af energiafgrøder. Men selvfølgelig skal vores biogas være bæredygtig, og derfor er vi tilbage på planen for reduktion af energiafgrøder næste år,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Den oprindelige aftale sigtede mod at sænke grænsen til 8 procent fra august 2022. Den sænkelse udskydes, men til gengæld fasholder dagens aftale, at grænsen sænkes til 6 procent fra august 2023 og igen til 4 procent i 2024 som tidligere aftalt.
Energiafgrøder er primært majs, som er let omsætteligt og kan øge biogasproduktion – men som også optager landbrugsjord og udleder drivhusgas og kvælstof ved anvendelse og dyrkning.
Med en fastholdelse af grænsen på 12 procent frem til august 2023 kan anvendelsen af de let omsættelige energiafgrøder øge biogasproduktionen med samlet 3 PJ i andet halvår 2022 og første halvår 2023.
Merproduktionen er forbundet med et finansieringsbehov på 63 millioner kroner årligt i 2022-2023 på grund af statsstøtteudgifter til den øgede biogasmængde. Det finansieres via omprioritering fra Erhvervspuljen. Med aftalen om at udskyde den lavere grænse, kan landbruget nå at dyrke dettes års energiafgrøder, da vårsæd sås fra april.
Partierne bag aftalen er foruden regeringen Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.