Industrifiskeriet betaler urimelig høj pris for aftale

I starten af juni annoncerede EU og Storbritannien, at en aftale om årets fiskeri er faldet på plads. Og nu er de vigtige detaljer om kvoternes størrelser og betingelser for fiskeriet også offentliggjort. Selvom det er godt nyt, at den første aftale, siden Brexit endelig kom i hus, så er det tydeligt, at netop Brexit for alvor har sat sine spor på dansk fiskeri.

Fiskerimulighederne er blevet mindre, især i industrifiskeriet. Briterne har presset på for at begrænse industrifiskeriet, som de ikke selv har store interesser i, men som til gengæld er afgørende for EU og Danmark, da industriarterne sikrer vigtige arbejdspladser i både Nord- og Vestjylland – og nu har kvoterne på tobis og sperling med aftalen fået et hak i tuden.

“Det er positivt, at der nu er en aftale på plads mellem EU og Storbritannien. Forhandlingerne har varet alt for længe, hvor fiskerne ikke har vidst, hvordan de skulle planlægge deres fiskeri, men nu har vi fået vished. Desværre kommer visheden med en pris, og den betaler industrifiskeriet i en unødvendig høj grad. Vi ved, at EU har kæmpet hårdt for en aftale, men her burde man have stået hårdere fast over for briterne. Med Brexit-aftalen betaler danske fiskere i dyre domme for adgang til britisk farvand med fiskekvoter til en estimeret værdi på 1,2 milliarder kroner, så det er ikke rimeligt, at briterne derefter begrænser vores industrifiskeri,” siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

Ser man på det internationale Havundersøgelsesråds (ICES) anbefalinger til fiskekvoterne, så kunne kvoterne for tobis og sperling, som EU og Danmark har adgang til at fiske i britisk farvand, have været sat højere.

“Kvoterne er sat lavere end, hvad der er plads til i den biologiske rådgivning – man kunne sagtens fiske flere tobis og sperling uden at gå på kompromis med bæredygtigheden. Det er en skam, at man ikke har fulgt den biologiske rådgivning,” siger formanden.

Foruden industrifiskeriet fastsætter den nye aftale fiskekvoterne for en række konsumfisk i Nordsøen. Der er også indgået aftaler om at etablere bifangstkvoter for en række arter – såkaldte choke-species – som ellers kunne have begrænset andre fiskerier og tvunget flåden til at ligge stille. Altså er er der også gode takter, som baner vejen for fiskeriet, og det gælder forhåbentlig også for 2022. På grund af Brexit har 2021 været yderst usikkert, og samme uvished må ikke opstå igen i 2022. EU og Storbritannien bør derfor allerede nu forberede sig på næste års forhandlinger.

“Det er glædeligt, at der i den netop indgåede aftale står, at parterne sætter sig sammen for at finde fælles fodslag om kvoter for 2022, så snart den biologiske rådgivning foreligger. Og der er enighed om, at man skal nå frem til endelige kvoter for 2022 senest 10. december i år. Vi ender derfor forhåbentlig ikke i samme situation som i år, og fiskerne får bedre mulighed for at planlægge deres fiskeri for 2022,” siger Svend-Erik Andersen.

“Brexit har været og er yderst turbulent for dansk fiskeri. Nu har vi brug for ro og tid til at se fremad, så vi fortsat kan have et stærkt og bæredygtigt dansk fiskeri,” lyder det fra formanden.