Slæbebåd har fået ny fast base i Grenaa Havn

Slæbebåden Nadir. Foto: Grenaa Havn
Slæbebåden Nadir.

Slæbebåden Nadir fra Agger Tug ApS har skiftet Thyborøn Havn ud med Grenaa på Danmarks østkyst.

Offentliggjort

Da slæbebåden Nadir sidste år lå i Grenaa Havn, var der stor efterspørgsel på hjælp fra det lille, stærke fartøj.

”Skibsagenderne slår de nærmeste slæbebåde op på AIS, når der er en opgave, og her oplevede vi altså at få mange henvendelser,” lyder det fra indehaver af Agger Tug ApS, Jan Møller, som derfor har valgt at flytte Nadirs faste base fra Thyborøn til Grenaa.

”Grenaa Havn er beliggende midt i alt, der sker på østkysten. Det er den bedste beliggenhed i forhold til de jobs vi har rundt omkring i blandt andet Sverige og Sjælland. Derudover kommer der også større og større skibe og pramme til Grenaa, som vi kan løse opgaver for,” siger Jan Møller.

Nadir er 26,5 m lang og kan hive 30 tons med to anker ude. Den står til rådighed døgnet rundt, året rundt.

Powered by Labrador CMS