S144 Themis opgraderer akustikpakke til at indeholde EK80-ekkolod
Themis Rederi A/S har skrevet historie, efter fartøjet S144 Themis er det første i Danmark til at opgradere deres akustikpakke til at indeholde ekkoloddet EK80.
Som det første fartøj i Danmark, har Themis Rederi A/S besluttet at opgradere deres akustikpakke til også at indeholde Simrads EK80 ekkolod.
EK80 er et ekkolod udviklet til videnskabelige opmålinger og dataindsamling, og beslutningen om at udvide akustikpakken, som er taget af Anders Ryberg, er en kulmination af Themis’ mangeårige arbejde med at involvere sig i videnskabeligt arbejde.
“Denne beslutning betyder, at Themis og DPPO nu er i en position, hvor de kan opmåle og indsamle akustikdata, af en form og kvalitet, der gør at denne kan bruges direkte til videnskabelige formål. Denne position har allerede udmøntet sig i, at Themis nu er aktive partnere i et kommende projekt med DTU Aqua, hvor fokus er på en forbedret og mere sikker Nordsø brisling bestandsvurdering,” lyder det fra chefbiolog fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Claus Sparrevohn.