Skyder med skarpt mod Rasmus Prehn – Savner velfærd til fisk
Det er beskæmmende, at velfærden for millioner af fisk i dansk akvakultur ikke bliver kontrolleret af staten, og at fiskeriminister Rasmus Prehn har hverken fundet plads til kontrol eller klare velfærdskrav i sit bud på en akvakultur-strategi, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Når Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger i dag kommer på kontrolbesøg hos landmanden, så kontrollerer de, at reglerne for dyrevelfærd overholdes. Sådan er det ikke for opdræt af fisk. Her er ingen velfærdstilsyn, og det er et kæmpe hul i lovgivningen, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
“Nyeste forskning viser, at fisk er højt udviklede, sansende væsener, der er i stand til at føle lidelse og smerte. Derfor bør man som en helt naturlig ting også føre kontrol med fisks velfærd. Der bør også være artsspecifikke regler for opdræt, der beskytter fisk mod lidelser,” siger biolog og konsulent med ansvar for fisk i Dyrenes Beskyttelse, Nicolaj Lindeborgh.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, har bekræftet, at fisk er sansende væsener i et i svar på Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Alligevel er det kun de få økologiske fisk – cirka to procent af omkring 50 millioner opdrættede fisk – der foretages velfærdstilsyn på i Danmark.
Udmeldingen fra Dyrenes Beskyttelse kommer som reaktion på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris nye strategi for dansk akvakultur er sendt i høring.
I strategien skriver ministeriet blandt andet, at målet er, at ”den danske akvakultursektor fortsætter den bæredygtige vækst i produktionen”. Men der nævnes ikke noget om, hvordan den ansvarshavende myndighed vil sikre velfærden for de mange millioner dyr, og dyreværnsforeningen mener, at strategien bør få fiskevelfærden frem i lyset.
”Med den nuværende situation for akvakultur, ved vi reelt meget lidt om, hvordan fiskevelfærden er. Tilsyn løser ikke i sig selv alle dyrevelfærdsproblemer, men det gør en forskel og er grundlaget for diskussionen om det gode dyreliv. Derfor er det uacceptabelt at fortsætte produktionen af fisk uden et statsligt tilsyn,” lyder det fra Nicolaj Lindeborgh.
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at manglende viden kan bruges som undskyldning.
”Ministeriet undskylder sig med, at der stadig ikke er lavet nok forskning i hvilke artsspecifikke behov, de forskellige fiskearter har. Men man kan nøjes med at kigge til vores nabolande, for eksempel Norge, hvor man allerede har udviklet relevante velfærdsparametre,” siger Nicolaj Lindeborgh.
Ministeriet lægger i deres udspil vægt på, at en langt større andel af den danske produktion af fisk skal ske i recirkulerede anlæg på land. Recirkulerede anlæg har typisk langt højere tæthed af fisk end både traditionelle dambrug og havbrug, og det gør kun behovet for tilsyn større, mener Dyrenes Beskyttelse.
“Akvakulturplanen lægger op til at produktionen bliver mere intensiv og kommer længere væk fra det naturlige. Det er i sig selv en bekymrende udvikling, som vi har set volde problemer for dyrevelfærd for andre dyrearter. Når det tilmed sker, uden at man har en plan om at føre tilsyn med dyrevelfærden, så spilles der hasard med dyrevelfærden,” lyder det fra Nicolaj Lindeborgh.
Den kommende akvakultur-strategi skal efter planen træde i kraft i år og gælde fem år frem.