Brandskadet bulkskib flyttet fra Göteborg

Foto: Twitter / Kustbevakningen

Søndag sagde det brandskadede bulkskib Almirante Storni farvel til havnen i Göteborg til fordel for havnen i Lysekil, hvor resten af ​​den ubeskadigede last nu skal losses.

Offentliggjort

Det brandskadede bulkskib Almirante Storni, der den 4. december brød i brand ud for havnen i svenske Göteborg, blev søndag bugseret til havnen i Lysekil, hvor resten af ​​den ubeskadigede last nu skal losses. Det skriver det svenske medie Sjöfartstidningen.

Efter branden havde stået på i lasten ombord på bulkskibet i en uge, blev Almirante Storni den 11. december flyttet til Skandiahamnen i Götebord, hvor ilden endelig kunne slukkes og den brandskadede del af lasten losses.

Herefter blev Almirante Storni den 22. december flyttet til kaj 751 i Arendal, hvor skibet altså lå hen over jule- og nytårsweekenden indtil søndag morgen, hvor fartøjet forlod Gøteborg.

Se også videoen: Nu ligger brandramt skib ved kajen i Göteborg

“Der vil den resterende last blive losset, og der vil også blive udført reparationer. Der er cirka 32.500 kubikmeter tømmer om bord. Vi vurderer, at denne operation vil tage 10 til 14 dage,” skriver Bill Lines, talsmand for det tyske rederi NSC Shipping i en mail til Sjöfartstidningen.

Powered by Labrador CMS