Analyse: Stort potentiale for CO2-fangst og lagring i dansk havgræs
En analyse fra Tænketanken Hav viser, at ålegræs potentielt kan optage og lagre op til 47 millioner ton CO2, hvis vi genplanter det i havet. Det svarer til mere end Danmarks årlige CO2-udledninger.
Der er store klimagevinster at hente under havets overflade i Danmark.
Det viser en ny analyse fra Tænketanken Hav, som giver et samlet overblik over potentialet for CO2-fangst og -lagring i fire danske økosystemer i havet; henholdsvis ålegræsbede, saltmarsker, kelpskove og øvrig havbund.
Analysen, som har samlet alle forskningsresultater for kulstoflagring i økosystemerne i det danske hav, understreger blandt andet, at gevinsterne ved ålegræs langs kysterne er store.
Tallene viser, at hvis man planter 450.000 hektar ålegræs, svarende til det ålegræs, der er forsvundet siden år 1900 i Danmark, vil ålegræsset over en periode på 30 år kunne optage mellem 12 og 47 millioner ton CO2. Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser var 42 millioner ton i 2020 ifølge Danmarks Statistik.
Analysen viser også, at det eksisterende ålegræs i danske farvande holder på en stor kulstofpulje på mellem 5 og 21 millioner ton CO2. Hvis ålegræsset forsvinder, vil denne CO2-pulje blive frigivet. Derfor er der også gode klimamæssige grunde til at beskytte og passe på det ålegræs, vi har tilbage i Danmark.
“Ålegræs bidrager til en rig biodiversitet i danske fjorde og langs vores kyster. Samtidig binder og lagrer det CO2, kvælstof og fosfor. Ålegræs kan derfor i høj grad hjælpe både klimaet og naturen. Nu handler det om at gøre udplantning endnu mere effektiv – for eksempel gennem teknologiudvikling – så vi kan få den op i skala og ned i pris. Dermed kan ålegræs blive foregangseksempel på, at naturgenopretning i havet kan spille en vigtig rolle i den grønne omstilling,” siger direktør i Tænketanken Hav, Liselotte Hohwy Stokholm.