Se videoen: Fragtskib mister 18 containere i cyklon

Foto: Thai Marine Enforcement Command

Fragtskibet Namthong 27 tabte i sidste weekend 18 containere i Andamanhavet ved Thailand, da fartøjet blev fanget i et voldsomt uvejr.

Offentliggjort

Det thailandske fragtskib Namthong 27 var i sidste weekend på vej fra Trang til den malaysiske havneby Penang, da fartøjet blev fanget i en voldsom cyklon ud for den sydthailandske provins Satun.

Under uvejret tabte skibet 18 containere, der var lastet med forarbejdet gummitræ. Det har rederiet YKP Ocean Line Company, der driver Namthong 27, bekræftet overfor flere thailandske medier.

Fem containere er blevet fundet på en strand på øen Koh Sarai ud for fastlandet Satun, mens otte containere er blevet spottet af fiskere ud for øen Langawi i Malaysia.

Powered by Labrador CMS