Ikke mere tvivl – Maersk er officielt væltet af tronen
Den danske gigant A.P. Møller-Maersk er ikke længere verdens største containerrederi.
For den flittige læser vil overskriften måske virke som et deja-vu, efter MaritimeDirect allerede i December kunne bringe historien om, at schweizisk-italienske MSC overtog titlen som verdens største containerrederi.
Da rederiet den 24. november sidste år overtog containerskibet Susan Maersk overtog MSC nemlig ligeledes retten til at kunne prale af at drive verdens største flåde af containerskibe.
Analyseinstituttet Alphaliner hoppede dog ikke med på vognen og kaldte stadig Maersk for verdens største takket være en kapacitet, der var 10.817 teu større end MSC’s, men her få dage inde i det nye år er også den slået, så dermed er den danske gigant helt officielt nummer to.
Når man ser på, hvor meget der adskiller de to selskabers samlede flåde, er det dog end ikke et helt containerskib, der vælter Maersk af pinden.
MSC og Mærsk besidder hver især en markedsandel på 17 procent.