Nyt projekt vil forbedre produktionen af opdrættet fisk

Den populære spisefisk sandart er en delikatesse, der sælges verden over for sit hvide og møre kød til både gourmet- og sushirestauranter. Efterspørgslen er stigende, men for indeværende står potentialet for produktion af sandart ikke mål med omkostningerne.

Seniorforsker Hanne Marie Nielsen fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) er derfor gået sammen med fiskeopdrætsvirksomheden AquaPri A/S om et nyt forsknings- og innovationsprojekt, der skal forbedre produktionen af opdrættet sandart, og Innovationsfonden har investeret 5,3 millioner kroner i projektet via fondens Grand Solutions-program.

Den teknologiske udvikling inden for landbaserede opdrætsanlæg er så langt fremme, at nogle anlæg recirkulerer tæt på 100 procent af vandet, men for sandart er der stadig mulighed for at øge produktionen, og få opdrættet effektiviseret. Det kræver dog blandt andet selektiv avl at få tilpasset sandart til de recirkulerede anlæg. Selektion har blandt andet ført til en 15 procent produktionsstigning for laks, og det forventes, at det samme kan opnås for sandart.

Ved at kombinere traditionel avl, DNA-information og nye metoder til registrering af egenskaber vil projektet optimere produktionen af sandart i recirkulerede anlæg - også kaldet Recirculating Aquaculture System (RAS).

Tilpasse sandart

Sandart er typisk en fisk, der fanges vildt i søer, men på grund af overfiskning i søerne er der flere fordele ved at opdrætte sandart i anlæg på land. Det kræver imidlertid en tilpasning af arten til kommercielt opdræt, da vildtlevende sandart kan blive stresset af forholdene i et lukket anlæg. Det kan føre til dårlig dyrevelfærd for fiskene, og derfor er en tilpasning af arten til recirkulerede anlæg en nødvendighed.

“Vores mål med projektet er at tilpasse sandart til recirkulerede anlæg ved at bruge selektiv avl. Fordelen ved denne metode er, at den genetiske forbedring er permanent, og vi kan genbruge værktøjerne med akkumulerende effekter,” forklarer projektleder og seniorforsker Hanne Marie Nielsen.

Ved at udvælge de sandarter, der klarer sig bedst i de recirkulerede anlæg, forventer man at kunne øge produktiviteten og samtidig reducere både omkostningerne og CO2-udledningen per produceret fisk og derved levere et mere bæredygtigt produkt til forbrugerne. 

“Men vi mangler en stor mængde information om de egenskaber, vi vil selektere for, og vi har brug for at vide, hvordan de fisk, vi udvælger, er genetisk relaterede, for at de metoder, vi vil udvikle, kan blive effektive. Vi skal også finde ud af, hvordan det genetiske forhold mellem egenskaber som vækstrate, fodereffektivitet, fedtaflejring og filetudbytte er, så vi på samme tid kan forbedre disse træk. Ligeledes skal vi finde ud af, hvordan vi maksimerer den genetiske gevinst ved at optimere avlsplanerne med respekt for en optimeret udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed,” lyder det fra Hanne Marie Nielsen.

Projektet løber over en fireårig periode fra 2023 – 2026.