Hjerteskærende video: 230 grindehvaler strandet – Halvdelen er i live

Foto: Department of Natural Resources and Environment Tasmania

Op mod 230 grindehvaler er fundet strandet ved Tasmaniens vestkyst. Cirka halvdelen ser ifølge myndighederne ud til at være i live.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et mysterium af de større udspiller sig i disse timer på den australske ø Tasmanien. Tirsdag blev 14 kaskelothvaler fundet døde på King Island, og i dag er en flok på omkring 230 grindehvaler strandet på Tanmaniens vestkyst nær byen Strahan. Det oplyser flere medier her i blandt ABC.

Ifølge Department of Natural Resources and Environment Tasmania ligger de fleste af hvalerne på stranden Ocean Beach nær indsejlingen til havnen Macquarie Harbour, og omkring halvdelen af dyrene er fortsat i live.

Det er blot to år siden, at en lignende hændelse fandt sted i samme område, men myndighederne har ingen idé om, hvad det har fået hvalerne til at strande i så stort et omfang.

Powered by Labrador CMS