Skøn video: Massiv fejring da første krydstogtskib i to år nåede Australien

Pacific Explorer. Arkivfoto: P&O Cruises Australia
Pacific Explorer.

Efter to års krydstogttørke i Australien kunne P&O’s krydstogtskib Pacific Explorer som første krydstogtskib atter lægge til kaj Down Under.

Offentliggjort

Efter at have været nedlukket i to år åbnede et af verdens største markeder for krydstogter, Australien, mandag atter op for for de store passagerskibe, da P&O’s fartøj Pacific Explorer lagde til kaj i Sydney.

Det gik da heller ikke ubemærket hen Down Under, hvor ankomsten blev fejret af slæbebåde med tændte vandkanoner og ventende australiere på både færger og havne ved blandt andet operahuset i Sydney.

Pacific Explorer har i de seneste to år været forankret i Cypern, men med genåbningen af den australske krydstogtindustri tog skibet og dets 250 mand store besætning altså rejsen den 18.000 kilometer lange rejse tilbage til den australske storby.

Herfra afgår Pacific Explorer på den første tur med passagerer den 31. maj, hvor den sejler til Brisbane.

Powered by Labrador CMS