Mere bæredygtigt fiskeri kræver kombinerede indsatser

Det helt overordnede budskab, som tegner sig på baggrund af de mange forskellige resultater i den nye rapport fra DTU Aqua ‘Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri’ er, at éntype indsats ikke er nok til at sende Danmark ind i en bæredygtig superliga, når det gælder vores erhvervsfiskeri. Det er en kombination af indsatser, der skal til, for at gøre udnyttelsen af havets ressourcer mere miljøskånsom og økologisk bæredygtig i fremtiden.

Europæisk set skal fiskeriindsatsen reduceres endnu mere. Ifølge det internationale havundersøgelsesråd ICES er fiskeriet halveret over de seneste 20 år. Alligevel konkluderer rapporten, at fiskeriet stadig er for intensivt til at være bæredygtigt for omkring halvdelen af de kommercielt vigtige bestande, som fanges af danske fiskere.

Dertil er det nødvendigt med indsatser, som omfatter udvikling af ny fiskeriteknologi, udpegning af beskyttede områder samt økocertificering.

Én af indsatserne er mere miljøskånsom og klimavenlig fiskeriteknologi. Udvikling af fiskeriteknologien har blandt andet til formål at reducere den fysiske påvirkning af bunden, så påvirkningen af havbundsfaunaen bliver mindre. Desuden kan man målrette fiskeriet meget mere præcist ved hjælp af kamerateknologi, så man kan se, hvad man fanger og dermed undgå for store bifangster . Man kan også reducere bifangst af marsvin ved hjælp af eksempelvis pingere, en støjsender, der sættes på garnet, og som marsvin kan høre på afstand.

Man kan ligeledes minimere udledningen af CO2 ved at mindske slæbte redskabers vandmodstand, og endelig kan man undgå spøgelsesfiskeri – det vil sige tabte fiskeredskaber, der ligger og fisker videre, og plastikforurening ved at benytte bionedbrydelige materialer til fiskegarn.

Beskyttede områder er et andet sted at sætte ind.

”Vores resultater peger på, at man forholdsvist let kan begrænse konsekvenserne af bundskrabende redskaber uden at genere fiskerne for meget – nemlig ved at lade være med at fiske dér, hvor de i forvejen ikke fisker ret meget,” siger professor emeritus ved DTU Aqua og en af hovedforfatterne bag rapporten, Henrik Gislason.

I Havplanen fra 2021 har man foreslået, at 4 procent af det danske havareal skal lukkes helt for bundslæbende redskaber som trawl. Men beregninger viser, at hvis man reducerer dansk fiskeri i de områder, som ikke bliver meget befisket og koncentrerer fiskeriet dér, hvor 90 procent af indsatsen i dag er, så vil alt i alt kun 19 procent af det danske havområde blive berørt af fiskeriet med bundslæbende redskaber.

Endnu et indsatsområde er økocertificering; MSC- og NaturSkånsom-mærkerne. Det meste af dansk fiskeri er MSC-certificeret. MSC er en international certificering, mens Naturskånsom-mærket er dansk og er blevet indført i 2020. MSC fremmer den økologiske bæredygtighed i fiskeriet – det ses blandt andet ved at flere fiskerier, som tidligere har været certificeret har mistet retten til at bruge mærket, fordi de ikke længere leverede op til bæredygtighedskravene. Naturskånsom-mærket omfatter det kystnære fiskeri. Det, de to mærker ikke omfatter, er CO2-udledning, spøgelsesnet og plastikforurening.