Edderkopper, søanemoner og muslinger skal gøre fiskenet mere bæredygtige
Tabte fiskenet udgør et massivt miljøproblem, men nu har en gruppe studerende fra Københavns Universitet udarbejdet et alternativ, der kan gøre fiskenet mere bæredygtige.
Forestil dig, at du i dag er så uheldig at miste et af dine fiskenet i havet. Hvornår tror du så, at havet har nedbrudt det? Om to år? 10 år? 20 år?
Nej, hvis nettet er lavet af plastik, tager det markant længere end det. Faktisk vil der på Mayland-kalenderen stå et årstal mellem 2622 og 2822, for det vurderes, at det tager mellem 600 – 800 år at nedbryde et fiskenet lavet af plastik, og i al den tid kan fisk og havdyr blive fanget i disse spøgelsesnet. Og som om det ikke er galt nok i sig selv, så vil plastikfiskenettene blive nedbrudt til mindre og mindre stykker plastik, som kan bevæge sig ind i fødekæden og i den mad, vi spiser.
Det er selvsagt hverken godt for hverken fisk, dyr, hav eller mennesker, og derfor har en gruppe på ni studerende fra Københavns Universitet arbejdet på at udvikle et mere bæredygtigt fiskenet, der nedbrydes naturligt, hvis det bliver tabt i havet.
Verdensmestre i syntetisk biologi
Gruppen har lavet så godt et stykke arbejde, at den som den første gruppe i hele Norden har vundet verdensmesterskabet i syntetisk biologi for deres fiskenet bestående af de lettere bemærkelsesværdige materialer edderkoppesilke samt søanemone- og muslingeproteiner.
“Edderkoppespind er et af de stærkeste materialer, man kan finde i naturen og i forhold til hvor tyndt det er, kan det bære utroligt meget vægt uden at gå i stykker. Samtidig består det af protein, og det vil derfor typisk kunne nedbrydes naturligt, så derfor var det oplagt at bruge edderkoppespind som base til vores materiale,” forklarer bioteknologistuderende Joachim Alexis Ibsen på vegne af gruppen.
Han understreger samtidig, at alle materialer skal laves kunstigt ved hjælp af genmodificering, og at der altså ikke skal indfanges hverken edderkopper, søanemoner eller muslinger.
Vandproblemer med spindet
Der er dog et problem med edderkoppespind. Når det bliver vådt, vil vandet forstyrre den mikroskopiske struktur, som er med til at give edderkoppespindet dets styrke. Vand svækker med andre ord spindet, så gruppen har måttet finde på en løsning, så edderkoppespind blev modstandsdygtigt overfor vand.
“Derfor undersøgte vi blandt andet en silke, der findes i nogle anemoner, og en silke fundet i muslinger, kaldet byssus, som er de stærke tråde, muslinger bruger til at binde sig fast til overflader med. Begge organismer bruger deres silke i havet, og vi ledte derfor efter egenskaber ved de to typer af silke, som gjorde dem modstandsdygtige overfor vand,” forklarer Joachim Alexis Ibsen.