Stor hæder – Thyborøn Havn vinder bæredygtighedspris

Foto: Thyborøn Havn

Thyborøn Havn blev mandag hædret med en fornem bæredygtighedspris og et kontantbeløb på 10.000 kroner, da Danske Havne indledte årets Havnekonference i Musikkens Hus i Aalborg.

Offentliggjort

Thyborøn Havn i Vestjylland er mandag blevet kåret som den danske havn, der har påbegyndt det mest innovative grønne projekt. Det skete ved interesseorganisationen Danske Havnes Havnekonference.

Den vestjyske havn er får prisen for dens implementering af CO2-neutral opvarmning af kontorfaciliteter på både havnens fiskeauktion og kassevaskehal.

“Tiltaget er et kvantespring mod indfrielsen af havnens ambitiøse klimamålsætning, da fiskeri er en nøglekomponent i deres forretning og hidtil har udgjort en stor andel af havnens CO2-regnskab,” lyder det blandt andet i begrundelsen fra Danske Havne, som de har skrevet i et opslag på Linkedin.

Oven i bæredygtighedsprisen modtager Thyborøn Havn også et beløb på 10.000 kroner.

Powered by Labrador CMS