Håndhæver sanktioner – Frankrig opbringer russisk fragtskib

En fransk patruljebåd - dog ikke den på billedet her - standsede det russiske fragtskib. Arkivfoto: Marine Nationale
En fransk patruljebåd - dog ikke den på billedet her - standsede det russiske fragtskib.

Det 126,86 meter lange russiske fragtskib Baltic Leader blev lørdag tilbageholdt i Den Engelske Kanal af den franske kystvagt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Frankrig har opbragt et fragtskib, som forbindes med sønnen af en tidligere russisk efterretningschef. Det oplyser den franske kystvagt ifølge flere internationale medier.

Baltic Leader, som er navnet på det 126,86 meter lange russiske skib, var på vej igennem Den Engelske Kanal mod Sankt Petersborg i Rusland, da det tidligt lørdag morgen blev omdirigeret til den nordfranske havn Boulogne-sur-Mer.

Skibet menes at være omfattet af USA og EU’s sanktioner mod Rusland, da det angiveligt er ejet af et datterselskab den russiske bank Promsvyazbank, som er underlagt sanktioner. Ydermere er bankens direktør, Petr Fradkov, søn af en tidligere chef for en af Ruslands efterretningstjenester.

Ifølge Promsvyazbank er dens datterselskab dog ikke længere ejer af fartøjet, og den russiske ambassade i Paris agter nu at sende en skriftlig protest til den franske regering over opbringningen.

Powered by Labrador CMS