Luksusyacht beslaglagt fra tidligere russisk KGB-agent

Valerie er bygget af det hollandske værft Lürssen. Foto: Lürssen
Valerie er bygget af det hollandske værft Lürssen.

De spanske myndigheder har mandag som følge af Vestens sanktioner mod Rusland beslaglagt yachten Valerie, der er ejet af den russiske oligark og tidligere KGB-agent Sergej Tjemesov.

Offentliggjort

Vesten forsøger håndfast at følge sanktionerne mod Rusland efter landets invasion af Ukraine, og mandag gik det ud over den russiske oligark og tidligere KGB-agent Sergej Tjemesov.

Ifølge den spanske premierminister Pedro Sanchéz har landets myndigheder nemlig beslaglagt russerens luksusyacht Valerie, der lå til kaj ved den spanske storby Barcelona.

Sergej Tjemesov er leder af den statslige russiske eksportkoncern Rostec, og hans yacht har angiveligt en værdi på mere end 140 millioner dollar svarende til cirka 951 millioner kroner.

Her kan du få et nærmere kig på den luksuriøse yacht.

Powered by Labrador CMS