Otte døde marsvin skyllet i land

Fiskenet. Arkivfoto: Unsplash
Fiskenet.

I weekenden blev otte døde marsvin fundet på stranden nord for Blokhus. De ligger langs kysten med et par hundrede meters mellemrum, og flere af dyrene er viklet ind i fiskenet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Naturstyrelsen harhentet de to mest friske kadavere for at obducere dem og fastlægge en dødsårsag,som altså kan være bifangst, men der er dog også stor mulighed for, atdødsårsagen er helt naturlig.

– Det er svært at sige. Hvis man kigger på de billeder, jeg har set, så er der nogle, der kun er skeletter. De dyr, der er viklet ind i net, kan sagtens være viklet ind, efter de er døde. Dyrene kan have været døde i 14 dage, inden de er skyllet op. Samtidig er der også en stor bestand i området, så derfor vil der også være flere der end andre lokaliteter, siger Charlotte Bie Thøstesen, biolog og naturhistorisk museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg til TV2 Nord.

De resterende seks marsvin forbliver på stranden lidt endnu og bliver hurtigt spist af fugle og mindre rovdyr. Men selvom resterne fra havdyrene kan være spændende for strandens gæster, så er opfordringen at holde afstand til de døde marsvin.

Du kan se billeder af marsvinene på stranden her

Powered by Labrador CMS