Polsk fiskekutter tilbragte weekenden grundstødt på Bornholm

Arkivfoto: Nexø Havn

Den polske fiskerbåd KOL 211 har i weekenden ligget på grund nord for indsejlingen til Nexø Havn. Søndag blev fartøjet trukket fri, men der venter nu skibsføreren en bøde for grundstødningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

En polsk fiskerbåd fyldt med brisling gik fredag morgen af endnu uvisse årsager på grund lige nord for indløbet til Nexø Havn. Det oplyste Kystredningstjenesten til TV2 Bornholm, som fik besked om hændelsen omkring klokken 06:00.

Søfartsstyrelsen gav efterfølgende nogle fiskere ved Nexø Havn tilladelse til at forsøge at trække skibet flot – dog uden held, og først lørdag aften omkring klokken 20.00 lykkedes det at få kutteren fri af sin grundstødning.

Efterfølgende blev KOL 211, som fiskerbåden hedder, bugseret til havnen i Nexø, hvor den nu skal tilses af myndighederne, inden den kan få en godkendelse til at sejle videre.

“Vi har populært sagt klippet pladerne på den. Nu skal rederiet sørge for at få en besigtigelse af et klassifikationsselskab, inden vi frigiver det igen,” siger den vagthavende hos forsvarets MAS-vagt, der samarbejder med Søfartsstyrelsen om grundstødninger, til TV2 Bornholm.

Ifølge Bornholms Politi kan skibsføreren se frem til en bøde for at være grundstødt.

Powered by Labrador CMS