Bornholmsk fisker frygtes druknet

Arkivfoto: Flyvevåbnet

En 46-årig bornholmsk fisker frygtes druknet, efter hans tomme kutter torsdag formiddag sejlede ind til den polske kyst. Det oplyser Bornholms Politi.

Offentliggjort

En 46-årig bornholmsk fisker frygtes druknet, efter hans tomme kutter torsdag formiddag sejlede ind til den polske kyst. Eftermiddagen igennem havde Forsvarets Operationscenter en redningshelikopter og tre redningsfartøjer ude for at lede efter manden.

Forsvarets Operationscenter mener, at manden sandsynligvis er røget overbord i forbindelse med, han har sat net ud.

Torsdag aften bestod eftersøgningen kun af et enkelt skib, der havde til opgave at sikre, at andre skibe ikke sejlede ind i de garn, som fiskeren havde sat ud. De blev forsøgt indsamlet i løbet af torsdag aften.

Fiskerens båd, der er fra Svaneke, er fortsat i en lige linje med samme hastighed hele vejen til Polens kyst, som var der, hvor det tomme skib blev opdaget.

Powered by Labrador CMS