Bulkcarrier fra Norden ramt af brand i lasten

Bulkcarrieren Nord Baltic ved kajen i Southampton.Foto: Hamble Fire Station
Bulkcarrieren Nord Baltic ved kajen i Southampton.

Den dansk-flagede bulkcarrier fra rederiet Norden, Nord Baltic, blev fredag ramt af brand i lasten.

Offentliggjort Sidst opdateret

En last bestående af 8.000 tons metalskrot ombord på den dansk-flagede bulkcarrier Nord Baltic brød fredag aften i brand, da skibet fra rederiet Norden lå ved kaj i den britiske by Southhampton. Det oplyser de lokale myndigheder ifølge Tradewinds.

Ingen personer kom til skade ved branden, som skibets besætning i samarbejde med det lokale brandvæsen hurtigt fik under kontrol.

I alt deltog mandskab og udstyr fra tre brandstationer i slukningsarbejdet, der fortsatte lørdag med termisk udstyr for at tjekke, om branden var helt slukket.

De lokale myndigheder i Southhampton arbejder lige nu på at finde årsagen til branden.

Powered by Labrador CMS