Brand raserer skib til 44 millioner i Thyborøn

Dette er ikke fra branden på Lynette, da vi desværre ikke har rettigheder til billeder derfra. Illustration. Ricardo Gomez Angel / Unsplash
Dette er ikke fra branden på Lynette, da vi desværre ikke har rettigheder til billeder derfra. Illustration. Ricardo Gomez Angel / Unsplash

En brand på et skib i Thyborøn Havn fik onsdag Midt- og Vestjyllands Politi til at udsende en advarsel og giftig røgudvikling i området.

Offentliggjort Sidst opdateret

En fiskekutter ved navn Linette, der var under ombygning, brød onsdag formiddag i brand på Thyborøn Havn. Ilden spredte sig hurtig og endte med at udvikle en røgfane, der bredte sig i området. Da røgen var yderst sundhedsskadelig måtte Midt-og Vestjyllands Politi udsende en advarsel til beboere i området om at gå inden døre og lukke for døre og vinduer samt afbryde ventilationsanlæg.

Skibet, der siden 2020 har været under renovering, er ejet af Alfred Fisker Hansen, der er formanden for Thyborøn Havns Fiskeriforening. Han bar brugt i omegnen af 44 millioner kroner på nybygningen af fartøjet, der ifølge TV Midtvest var omkring en måned fra at være færdig.

Branden menes at være startet i forbindelse med renovationsarbejdet og skulle være antændt i noget af den nye isolering i skibets lastrum.

”Der er ild i en form for tætningsskum, der bruges som isolering. Det er selvantændeligt, og fordi temperaturen er så høj i lastrummet stadig, så tænder det hele tiden igen,” sagde vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Lars Even, da TV Midtvest talte med ham onsdag klokken 19.00.

Powered by Labrador CMS