Disse fartøjer har midlertidig adgang til britisk farvand

Fiskeristyrelsen

Fiskeristyrelsen har offentliggjort en liste over de EU-både, der har adgang til at fiske i britisk farvand på midlertidig basis.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det politiske tovtrækkeri, om hvem der må fiske hvor, efter Brexit er endnu ikke faldet helt på plads, og det har derfor været uklart, hvilke EU-både, der vil få adgang til britisk farvand, men kort før midnat på år 2020s sidste dag offentliggjorde Fiskeristyrelsen en liste over de både, der midlertidigt får tilladelse.

Listen over fartøjer kan ses her

Adgangen til britisk farvand vil i første omgang kun omfatte farvandene indtil 12 sømil fra basislinjerne (kysten). Fiskeri i britisk farvand fra og med 1. januar 2021 vil ske i henhold til britiske fiskeriregler, skriver Fiskeristyrelsen. De britiske fiskeriregler forventes i store træk at være identiske med EU-reglerne, men der vil også være bestemmelser, som afviger fra EU-reglerne. Så snart Fiskeristyrelsen har mere detaljeret information om de britiske regler, vil der blive informeret herom på hjemmesiden.

Indtil videre henvises der til Storbritanniens nyligt vedtagne fiskerilovgivning (”Fisheries Act 2020”), som også vedrører regler vedrørende adgang og fiskeritilladelser for udenlandske fartøjer.

Her kan du se listen over UK-fartøjer, der har adgang til EU farvand.

Powered by Labrador CMS