Flotte billeder: Nyt bropillefundament sat i Storstrømmen
Onsdag blev endnu et fundament til bropillerne på den nye Storstrømsbro sænket på plads.
Onsdag 3. november blev endnu et fundament til bropillerne sænket på plads.
Det 1.800 ton tunge fundament blev sejlet ud i Storstrømmen på en pram og derefter sænket på havbunden ved hjælp af den store FAGIOLI-flydekran.
Der kommer til at være i alt 44 bropiller under den færdige bro. Det nye fundament udgør broens syvende bropille i retningen fra Falster til Masnedø, hvor de to første er støbt in situ – på stedet – på land.
Det er dermed det femte fundament, som er støbt på land, og derefter transporteret ud og sænket ned på havbunden af byggeriets store flydekran.