Grøn udfordring venter færger med regeringens CO2-afgift

Det skal koste at udlede CO2 i Danmark. Det er den helt korte version af regeringens forslag til en ny grøn skattereform, som er blevet fremlagt i dag.

Der er dog forskel på, hvor meget det skal koste at udlede et ton CO2 fra branche til branche ligesom der også er afsat en omstillingspulje, som skal hjælpe omstillingen på vej.

”Grønnere skibsfart er en del af løsningen på klimaudfordringerne både herhjemme og globalt. Derfor er indenrigs skibsfart omfattet af regeringens udspil til en grøn skattereform. Vi vil nu vil dykke nærmere ned i udspillet og vurdere konsekvenserne for indenrigsskibsfarten” siger viceadministrerende direktør i Danske Rederier, Jacob K. Clasen.

De mange indenrigsfærger i Danmark, som betjener øer og fungerer som genveje mellem landsdelene, har den ekstra udfordring, at de fra 2023 også medtages i EU’s kvotehandelssystem (ETS) og dermed skal betale en grøn udledningsskat til EU også. Hertil kommer, at dele af færgefarten skal omstilles til at sejle på nye e-fuels, som endnu ikke er tilgængelige og i tilstrækkelige mængder, der skal derfor gøres en særlig indsats for at sikre tilgængeligheden af nye brændstoffer.

”Vi står 100 procent bag ambitionen om at nedbringe CO2-udledningen og har længe haft et mål om, at dansk skibsfart skal være helt CO2-neutral i 2050. Og omstillingen er i fuld gang, men netop det faktum, at indenrigsfærgerne står på tærsklen til at blive omfattet af EU’s kvotehandelssystem, gør, at vi skal tænke os godt om, når vi indfører en national CO2-afgift for dem. Det ser vi i rederierhvervet frem til at drøfte med regeringen og Folketingets partier i den kommende tid,” siger Jacob K. Clasen.

For indenrigsfærgerne, vil den danske CO2-afgift som minimum udgøre 75 kroner/ton stigende til 375 kroner/ton i 2030. Det skal betales oven i EU’s kvotepris, som ventes at ende på 750 kroner/ton i 2030.

Skulle EU’s kvotepris blive lavere end forventet, vil den nationale CO2-afgift omvendt stige.

”Det handler om, at vi får nedbragt CO2-udledningerne så hurtigt som muligt, men uden at trække tæppet væk under vores rederier. Det vil hverken gavne passagerer eller beskæftigelsen. Nogle færger kan ikke bruge batteriteknologi, men skal omstille til nye e-fuels. Derfor har vi lige nu øjnene særligt rettet mod omstillingsstøtten, og den reserve, der er budgetteret med. Hvordan puljerne skal bruges og udmøntes, må vi tale med partierne om nu,” siger Jacob K. Clasen.

I regeringens udspil er der blandt andet også afsat tre milliarder kroner til investeringer i fangst og lagring af CO2, som Danske Rederier ser meget positivt på.

Fakta om regeringens udspil til en grøn skattereform og betydningen for dansk indenrigs skibsfart:

• Afgiften bliver lineært indfaset fra 2025-2030.
• CO2-afgiften stiger, hvis den forventede kvotepris falder. Det vil betyde, at hvis EU-kvoteprisen i 2030 er 650 kr./ton i stedet for 750 kr./ton, vil den danske CO2-afgift som udgangspunkt stige til 475 kr./ton. Derfor bliver den samlede afgift i 2030 som minimum 1.125 kr./ton.
• Der etableres en fond til grøn omstilling, der bl.a. indeholder omstillingsstøtte til virksomheder. Omstillingsstøtten er samlet set på 1,85 mia. kr. frem til 2029. Det foreslås, at der afsættes 100 mio. kr. i 2025, 250 mio. kr. i 2026, 375 mio. kr. i 2027, 500 mio. kr. i 2028 og 625 mio. kr. i 2029. Der er desuden budgetteret med en reserve på i alt 1,775 mia. kr.