Helt tæt på – Sådan ser det ud, når DFDS-færger tanker landstrøm
I alt 3600 tons CO2 per år. Så meget sparer DFDS’ færger på ruten mellem København og Oslo, efter rederiet har fået indstalleret landstrømsanlæg i den danske hovedstad.
I slutningen af oktober blev et nyt landstrømsanlæg til DFDS-færgerne indviet ved rederiets terminal i København. Anlægget reducerer skibenes CO2-udledning, mens de er i havn, og sikrer dermed renere luft til gavn for miljøet og særligt naboerne på Østerbro
Med det nye anlæg får DFDS-færgerne nu mulighed for at tilslutte sig landstrøm i både København og Oslo. Anlægget er et resultat af et partnerskab mellem Copenhagen Malmö Port (CMP) og DFDS, som gør det muligt at slukke skibenes generatorer i havn og dermed reducere udslippene af luftforurenende stoffer samt partikler mærkbart.
Landstrømsanlægget til DFDS er det første i København, men bliver ikke det sidste. I 2024 forventes krydstogtskibe i havnen i København at kunne bruge landstrøm, når de ligger til kaj i Ydre Nordhavn og ved Langelinie på Østerbro.
Her kan du se, hvordan det går for sig, når DFDS’ store færger tanker landstrøm i den danske hovedstad.
Shore power in action ⚡ Our cruise ferries Crown Seaways and Pearl Seaways can connect to climate-friendly electricity when they dock in Copenhagen and Oslo – saving 3600 tons per year in CO2 emissions. Video by @danishshipping #dfds #shorepower #sustainability #greenenergy pic.twitter.com/Hl1deY2U1K