Indlæg: Frie Grønnes havpolitiske position

Susanne Zimmer. Foto: Steen Brogaard / Folketinget
Susanne Zimmer.

Det Maritime Valg – I dag overlader FiskerBladet ordet til Frie Grønnes gruppeforperson, Susanne Zimmer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Af Susanne Zimmer, Folketingsmedlem og spidskandidat i Nordjylland for Frie Grønne

Havet er et fælles gode, vi skal passe på.

Havet skal forvaltes ud fra en økosystembaseret tilgang, som er funderet i den nyeste videnskab og bunder i en holistisk tilgang og forståelse af forvaltningen af vores fælles ressourcer. Presset fra mange forskellige interesser og erhverv skal minimeres betragteligt og kun kunne ske på en måde, som respekterer havets økosystemer og de arter, der lever under, i og over vandet. Fiskeri og høst af havets ressourcer skal ske på en skånsom måde, så vi belaster det marine miljø mindst muligt og samtidigt får mad på bordet.

Havet er afgørende for at lagre og opsuge CO2 fra luften, og et hav i sund balance er afgørende for livet på jorden såvel som i vandet. Havet er vores lunger. Havet er vores køkkenhave. Klimakrisen truer havets liv. Forsuringen stiger i takt med vores CO2-udledninger. Vores rovdrift på havets ressourcer og brugen af det som skraldespand for plastik, kemikalier og kvælstoffer fører til helt uoverskuelige konsekvenser. Vi skal anerkende havet som en central klimapartner og handle derefter. Det er logik, der burde være indlysende for de fleste.

Havet skal være hjem for biodiversitet, og vi skal værne om dens herlighedsværdi. Sunde kyster og et sundt havmiljø er også et vigtigt grundlag for bæredygtig turisme, lystfiskeri og andre rekreative aktiviteter.

Et hav i balance står ikke i modsætning til en blå økonomi, men kræver en skånsom og bæredygtig madproduktion, der arbejder med naturen i stedet for at ødelægge den. Vi skal stadig fiske og høste i havet, men vi skal gøre det på nogle helt andre præmisser, end vi hovedsageligt gør i dag.

Vores fiskeri- og havpolitik skal gå hånd i hånd. Det betyder, at vi vil sikre at det er de skånsomme kystfiskere og småskala madhøstere, der har adgang til at fiske og fange. Kvoterne må ikke koncentreres i hænderne på nogle få, men skal administreres af staten hvorved der skal sikres et større demokratisk ejerskab.

Frie Grønne vil have en økosystembaseret tilgang til forvaltning af vores hav, hvor biodiversitet og CO2-optag prioriteres højest. Derfor mener vi, at vi skal have en grundig analyse af vores havmiljø, som kan danne grundlaget for en helhedsplan for havet.

Analysen være videnskabeligt situeret i en wholesited approach, handlingsorienteret og udmunde i en kortlægning af det samlede marine landskab. Den skal blandt andet tydeliggøre forskellige naturtyper, gydepladser, mv., så vi har et bedre grundlag at lave og prioritere lovgivning og retningslinjer på baggrund af. Både til gavn for miljøet, klimaet og den skånsomme madproduktion.

Helhedsplanen skal med baggrund i en økosystembaseret tilgang med hensynet til biodiversitet og klimaeffekt i højsædet indeholde følgende:

Hvis du vil fremme havnaturen og dermed sikre grundlaget for det fremtidige fiskeri, vil en stemme på Frie Grønne være en mulighed.

Susanne Zimmer.
Powered by Labrador CMS