Større omsætning end før coronaen – Danske havne på ret kurs
Nye ta
De danske havne er kommet sig efter et kedeligt 2020, der var plaget af Corona-pandemien. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de danske havne sågar omsætter mere gods end tiden før Corona-pandemien.
Med en stigning i godsomsætning på 3,3 procent for dette halvår og en krydstogtsindustri, der er ved at genåbne, tror direktøren for brancheorganisationen Danske Havne, Tine Kirk, at vi går en god tid i møde.
”De danske havne er tilbage på ret kurs. Havnesektoren har samlet set ikke været lige så hårdt ramt af covid-19 som andre erhverv, men det er stadigvæk positivt at se, hvordan de fleste havne viser fremgang så kort tid efter en international pandemi. Nu gælder det om at komme videre og sikre havnene de bedste omstændigheder for at vokse. Dog forventer jeg stadig, at der går en rum tid før passagertransporten er normaliseret, særligt færge – og krydstogtsegmentet er stadig hårdt ramt. Og her kommer vi til at se en indsvingsperiode, før der igen rejses som før Corona,” lyder det fra Tine Kirk.