Stormfuld weekend – Fiskemarked og flere byer oversvømmet
Malik gjorde et hæsblæsende indtog over både Danmark og Nordeuropa, hvor flere byer kæmper med oversvømmelser efter forhøjet vandstand ovenpå stormen.
Stormen Malik, der i weekenden gjorde et voldsomt indtog over Danmark, er af DMI blevet klassificeret som en klasse 2 storm. Dermed er Malik den første på stormlisten siden december 2016, hvor stormen Urd var over Danmark.
Udover væltede træer og afblæste tagsten har Malik desuden oversvømmet flere byer på grund af forhøjet vandstand ovenpå stormen.
Et af de hårdest ramte steder er Hundested og Frederiksværk, hvor vandstanden i fjorden først på søndag formiddag med henholdsvis 148 cm og 150 cm over normalt niveau.
Ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde er der sket et brud på en af de udlagte watertube, som har betydet store oversvømmelser, og også i Nordtyskland er vandstanden i floden Elben steget flere meter over daglig vande, hvilket blandt andet har oversvømmet Hamborgs berømte fiskemarked.
I videoen her kan du se billeder af, da stormen ramte Malmö natten mellem lørdag og søndag.