Seafood-ejere rykker frem på liste over Kongerigets rigeste

Arkivfoto: Polar Seafood

Ejerne af selskabet Polar Seafood rykker frem på listen over de rigeste personer i Kongeriget.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ejerne af selskabet Polar Seafood, Jens Kristian Friis-Salling og Miki Brøns, rykker frem på listen over de rigeste personer i Kongeriget. Det viser en opgørelse fra Økonomisk Ugebrev, der tirsdag udgav en liste over Danmarks 100 rigeste personer.

De to lå sidste år placeret som henholdsvis nummer 96 og 97, men er i år rykket fem pladser frem på listen.

Ifølge Økonomisk Ugebrev har Jens Kristian Friis-Salling en anslået formue på to milliarder kroner, mens Miki Brøns, søn af afdøde Anders Brøns, anslås at være god for 1,9 milliarder kroner.

Højere oppe på listen på pladserne 34 og 35 er ejerne af den færøske lakseopdrætsvirksomhed Bakkafrost, Johan Regin og Oddvør Jacobsen.

Powered by Labrador CMS