Forskere vil have Danmarks nødområder til havs opdateret
Seks af Danmarks i alt 21 marine nødområder og disses beredkabsplaner bør revideres. Sådan lyder anbefalingen fra forskere fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Offentliggjort
Hvis et skib kommer i nød, og der opstår en risiko for spild af eksempelvis brændstof eller kemikalier, så findes der i Danmark i alt 21 marine nødområder, som hver har detaljerede beredskabsplaner for håndteringen af eventuelle spild. Men hurtigst muligt, så bør man fra politisk hånd revurdere seks af områderne.
Sådan lyder anbefalingen fra forskere ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som i 2024 har udført en ny videnskabelig rapport for Miljøstyrelsen. Det skriver Aarhus Universitet Technical Sciences i en pressemeddelelse.
Seks af de nuværende nødområder har nemlig særligt sårbare økosystemer og et sårbart dyreliv, og derfor kan spild af olie eller andre miljøskadelige kemikalier i områderne være forbundet med høj miljørisiko, lyder det.
Hybridolie udgør en særlig udfordring
De 21 danske nødområder blev udvalgt i 2004, og hvert enkelt område har hver sin individuelle nødområdeplan med miljøvurdering og beredskabsoversigt.
Tidligere har beredskabsplaner og vurderinger af nødområdernes sårbarhed dog primært været baseret på at skulle håndtere spild af tunge skibsolier, men siden beredskabsplanernes seneste opdatering i 2016 har der været en stigning i både transport og brug af blandt andet hybridolier og kemikalier, der har anderledes egenskaber end de traditionelle skibsolier.
Derfor er nødområdeplanerne ifølge rapporten fra DCE ikke forberedt på de nyeste miljømæssige udfordringer, hvis et skib spilder brændstof eller andre miljøskadelige stoffer.
Særligt anbefaler forskerne, at der hurtigt bliver foretaget en revidering af nødområderne med den højeste miljørisiko - det vil sige nødområderne ved Langeland Sund, Bøtø, Københavns Red, Thyborøn Havn, Esbjergs Havn og Frederikshavn Havn.
