395 migranter krydser Den Engelske Kanal på én dag
Mængden af migranter, der sidste år skabte adskillige udfordringer mellem Frankrig og Storbritannien, fortsætter ufortrødent. Mandag krydsede hele 395 personer Den Engelske Kanal.
Over 25.000 migranter forsøgte i 2021 at krydse Den Engelske Kanal fra Frankrig til Storbritannien, og noget tyder på, at lige så mange vil forsøge at krydse den maritime grænse i år.
Alene mandag blev 395 migrænter således samlet op og brangt til England fra 12 forskellige små både. Det oplyser de britiske myndigheder ifølge BBC.
Med mandagens store gruppe af migrænter blev antallet for marts næsten fordoblet. I denne måned har samlet 831 forsøgt at komme fra det europæiske fastland til de britiske øer, mens tallet for hele året er på 4.559 personer.