Se videoen: Sådan så det ud, da DFDS fragtede militært udstyr til Estland
Det var en operation af de større, da DFDS-færgen Finlandia Seaways i samarbejde med Forsvaret transporterede køretøjer og andet materiel til Estland i forrige weekend.
Det hele startede med et afspærret område på havnen i Køge, hvor DFDS-færgen Finlandia Seaways blev læsset med blandt andet militære køretøjer og andet materiel.
Se også billederne: Sådan så det ud, da Niels Juel sejlede mod Estland
Siden blev færgen eskorteret af fregatten Niels Juel over Østersøen til Estland, hvor udstyret skal i aktion sammen med 200 danske NATO-soldater.
Nu har Forsvaret så offentliggjort video og interview fra hele fragten, så vi kan se nærmere på, hvor stor en operation, det egentligt er, når så meget udstyr skal transporteres.