Høje forekomster af tobis i den nordlige del af Nordsøen

Arkivfoto
Arkivfoto

Når ICES skal fastlægge, hvor mange tobis der kan fanges i Nordsøen i 2021, læner havforskningsrådet sig kraftigt op af resultaterne fra DTU Aquas skrabetogt i Nordsøen i slutningen af 2020, der viste høje forekomster mod nord.

Offentliggjort Sidst opdateret

DTU Aqua var i slutningen af 2020 på tobis-skrabetogt i Nordsøen, og resultatet af ekspeditionen har stor betydning, når ICES skal beregne forslag til TAC for i 2021, da det bruges i bestandsvurderingen til at bestemme antallet af 1- og 2-årige tobis ved fiskeriets start. Det skriver Fiskeritidende.

Den eneste tilgængelige datakilde for antallet af 1-årige tobis i et givent år kommer fra skrabetogtet ved at måle tætheden af 0-årige tobis året inden. Resultaterne fra november og december viser høje forekomster af tobis i den nordlige del af Nordsøen.

ICES bruger oplysningerne til at vurdere bestandsstørrelsen ved begyndelsen af 2021 og dermed årets fiskerimuligheder. De samlede anbefalinger ventes at være klar 25. februar.

Powered by Labrador CMS